23948sdkhjf

Overskud trods nedgang på Kolding Havn

Kolding Havn kom, trods nedgang i godsomsætningen, ud af 2009 med et et overskud på 2,5 mio. kroner.

Kolding Havn kom, trods nedgang i godsomsætningen, ud af 2009 med et et overskud på 2,5 mio. kroner.



Havnen nåede i 2008 rekordomsætning på 1,27 mill tons, men har i 2009 måttet notere en godsmæssig tilbagegang på knap 30 procent i skyggen af finanskrisen.

Men trods den drastiske omsætningstilbagegang, så er havnens bestyrelsesformand tilfreds med regnskabet:

- Vi ser over en bred kam, at det har været et svært år for virksomheder, og derfor kan vi kun være glade for det pæne resultat. Vi har i bestyrelsen særligt fokus på havnens fremtidige muligheder og arbejder på fornyede strategi- og handlingsplaner, rettet mod de aktuelle vilkår. Med beskedne ændringer i strategien, er der gode muligheder for, at vi kan føre havnen mod fornyet vækst, siger bestyrelsesformand Knud Erik Langhoff (K).

Justerede i tide

- Vi har været gennem et hårdt år, men fangede signalerne i god tid og fik justeret vores budgetter i forhold til den forventede nedgang, siger havnechefen Kim Sandahl Møller.

- Det har betydet kraftige nedskæringer i driften og forskydelige vedligeholdsopgaver, men samtidig har vi fastholdt vores udviklingsmæssige investeringsplan for både 2009 og 2010. For havnens virksomheder er alvoren den samme, men både vi og havnens virksomhederne bruger i stor grad tiden til, at omstille forretningen til en forventet fremtidig vækst, siger havnechefen.

Der er ikke høje forventninger til godsomsætningen på Kolding Havn i 2010. Men et positivt regnskabsresultat er stadig opnåeligt.

- Vi har som så mange andre virksomheder set os nødsaget til at afskedige kompetente og trofaste medarbejdere, for at tilpasse os situationen, men vi har stadig høje forventninger til en anseelig fremgang på den anden side af krisen, slutter Kim Sandahl Møller.

Kolding Havn er en selvstændig kommunalt ejet virksomhed, som varetager driften af havnen. Virksomhedens årlige omsætning er på 20-25 mio. kroner. Havnens virksomheder omsætter årligt for over 2 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048