23948sdkhjf

Vulkanudbrud fik salg til at eksplodere

Hjælp: DAT i Vamdrup har fået travlt efter at luftrummet i Europa igen er blevet åbnet.

Hjælp: DAT i Vamdrup har fået travlt efter at luftrummet i Europa igen er blevet åbnet.



Af Herbert Nielsen

Vulkanasken fra Island satte hjulene i stå i mange virksomheder. I andre fik det omdrejningstallet yderligere i vejret - herunder i de luftfartsselskaber, der som forretningsområde har udbydelse af flykapacitet til andre operatører.

Til daglig kan det handle om indsættelse af ekstra fly til at betjene ruter, hvor behovet midlertidigt vokser, eller i tilfælde af nedbrud af egne fly. Det kan også dreje sig om mere langvarige engagementer i venten på levering af nye, bestilte fly.

Men det kan også være i en situation, hvor eksempelvis en løbsk islandsk vulkan sætter en prop i europæisk luftfart og dermed skaber voksende ophobninger af passagerer, der ikke kan komme hverken frem eller tilbage mellem lande og kontinenter. Det kan DAT i Vamdrup tale med om.

Udsolgt på alle hylder

- Alle vore fly er simpelthen i luften efter den første uge. De flyver verden rundt, og udnyttelsesgraden er helt i top, siger Ole Christiansen, VP Sales i selskabet.

Selskabets MD-80: Den har fløjet uafbrudt på opgaver til og mellem England, Algier, Kina og Kazakhstan for bare at nævne nogle af turene.

- Det har været opgaver for både virksomheder, andre luftfartsselskaber og private kunder. Og ligeledes har alle vore ATR-passagerfly været på vingerne uafbrudt på charteropgaver for virksomheder, private kunder og for eksempel sportshold, der var ”strandet” de forkerte steder, forklarer Ole Christiansen.

DAT har kort sagt haft totalt udsolgt på alle hylder, lige med undtagelse selskabets vores fragtfly.

- Heldigvis var de fleste af vore fly placeret på lufthavne uden for de luftrum, hvor trafikken umiddelbart blev lukket ned – et fly for eksempel i Litauen, et andet i Sydfrankrig og et på opgave i Mauretanien. Derfor kunne vi fra starten disponere over stort alle vore fly i en hektisk tid, hvor telefonerne glødede, siger Ole Christiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062