Infrastruktur: Staten bør prioritere udviklingen af infrastrukturen på få danske havne, mener Lauritzen-direktør. Havne-leder er lodret uenig.

Da transportminister Hans Chr. Schmidt 12. april tog hul på debatten om, hvilke danske infrastrukturprojekter, der skal prioriteres efter 2020 på konferencen Fremtidens Infrastruktur, så fyldte havnene ikke meget i ministerens tale, der primært fokuserede på persontrafikken på veje og jernbaner. Transportministeren fastslog dog:

- Godstrafikken vil også begynde at stige igen. Lige nu kan det godt være at ”krisen kradser”, men på sigt vil en fortsat stigende velstand også give mere godstrafik, samtidig med, at trafikken vil foregå over større afstande. Transportsystemet skal også være med til at styrke konkurrenceevnen. Et effektivt og velfungerende transportsystem kan i sig selv være en meget vigtig konkurrenceparameter for et land som Danmark i den internationale konkurrence. Her vil vores havne og lufthavne også spille en væsentlig rolle for at sikre effektive forbindelser til omverdenen, sagde Hans Chr. Schmidt.

Det skal retfærdigvis bemærkes, at konferencen – der var arrangeret af Transportministeriet – fokuserede på netop indenrigstrafikken på veje, broer og jernbaner, fordi ministeriet samme dag kunne offentliggøre en række forstudier til projekter som Hærvejsmotorvejen, den fast forbindelse over Kattegat eller en Ring 5 vest om København.

Men havnene fik alligevel en ikke uvæsentlig birolle på konferencen.

Direktør Birgit Aagaard-Svendsen, J. Lauritzen A/S, satte nemlig havnen på dagsordnen. Hun var formand for regeringens infrastrukturkommission, der lavede oplægget til den infrastrukturplan, som daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen og daværende transportminister Lars Barfoed kunne præsentere i december 2008.

Birgit Aagaard-Svendsen var ikke overraskende enig med transportministeren om at portene til Danmark, det vil sige havne og lufthavne, har en afgørende samfundsøkonomisk rolle.

Men hun gentog infrastrukturkommissionens omstridte anbefaling om, at staten prioriterer sine infrastrukturinvesteringer på få store danske havne.

- Det er vigtigt, at man politisk fastholder det lange perspektiv på infrastrukturområdet. By-, erhvervs- og infrastruktur-udviklingen skal ses i sammenhæng. Det er forudsætningen for, at man kan reservere de nødvendige arealer. Det kan man kun, hvis man planlægger, hvor det er fremtidens trafiktilvækst skal ligge mange år frem i tiden, sagde Birgit Aagaard-Svendsen og tilføjede om havnene:

- Staten må sikre den nødvendige udbygning af infrastrukturen i de største danske havnes bagland, fordi det er her godstilvæksten bliver størst. Det er simpelthen nødvendigt at prioritere ressourcerne.

Det fik sekretariatsleder i Danske Havne, Tom Elmer Christensen til at protestere.

- Hver tredje lastbil ude på motorvejen kører til eller fra en havn. Havnene spiller en stor rolle for økonomi og beskæftigelse både lokalt og regionalt. Det viser en lang række uafhængige analyser, som erhvervshavnene har fået udført med bistand fra Danske Havne og det beviser den stærke positive udvikling som de danske erhvervshavne har gennemgået siden overgangen til kommunalt eje, sagde Tom Elmer Christensen.

Han påpegede også, at havnen kan bidrage væsentligt til mindskelse af CO2-udledningen og trængslen i fremtiden, fordi øget anvendelse af søtransport vil kunne gøre eksempelvis distributionen af varer mere effektiv og mere miljøvenlig.

Birgit Aagaard Svendsen ville ikke afvise, at der var brug for mere end en håndfuld danske erhvervshavne. Men hun fastholdt, at staten må prioritere infrastrukturen på få store havne.

- På grund af den tunge trafik til og fra havnene, som kommer til at stige i takt med godsmængderne, så bør man også politisk tænke på en løsning på konflikten mellem den tunge trafik og by- og boligområder. Det er ikke holdbart, at havnene ligger midt inde i bykernen, sagde Birgit Aagaard-Svendsen.

Debatten fik et tankevækkende efterspil senere på konferencen, da direktør Niels Christensen fra By- og Landskabsstyrelsen, gav et overblik over sammenhængen mellem by-, erhvervs- og infrastrukturudviklingen.

Her viste et landkort over by- og erhvervsudviklingen i Jylland nemlig, at væksten var størst i de jyske havnebyer Vejle, Horsens og Kolding, tæt fulgt af Fredericia, Grenaa og Randers.