Det rene vand: IMO-konventionen om at beskytte kyst-områderne mod forurening af miljøfremmede organismer skjult i skibes ballastvand kan være i kraft allerede til næste år.

Alt er stort, når det drejer sig om verdensflåden, som dansk skibsfart udgør en pænt stor del af. Transportmængderne er enorme, antallet af sømil er astronomisk og tilsvarende er klima- og miljøudfordringerne betydelige.

På det seneste har fokus været rettet mod de mange tiltag, der er sat i gang for at få nedbragt søfartens CO2-udslip. Men det gør ikke miljø-opgaverne mindre, og med den snarlige ikrafttræden af en ny IMO-konvention er kravene til rent ballastvand blevet påtrængende. Og det bliver ikke billigt for skibsfarten.

Ballastvand – som der årligt omflyttes 5-10 milliarder tons af mellem de forskellige have – kan have en uheldig indflydelse på kystmiljøerne, når fremmedartede organismer i vandet pludselig får ekstra udfoldelsesmuligheder i et uforberedt miljø.

De fleste husker sikkert ”dræber-goplerne” (ribbe-gopler), som for nogle år siden truede med at brede sig uhæmmet i vore farvande, indtil naturen selv tog fat og løste problemet, da den opdagede, at goplerne kunne spises.

Men det viser – sammen med alvorlige udenlandske erfaringer - at man skal passe på med at indføre invasive arter eller organismer i det lokale vandmiljø, og det er baggrunden for, at skibe med ballasttanke i stedet for blot at skylle tankene ud i vandet, i fremtiden skal rense ballastvandet.

Fra dansk side er parterne nu ved at gøre klar til handling. Vurderingen er, at tilstrækkeligt mange skibsfartsnationer snart vil have ratificeret konventionen. Således forventes Panama inden længe at gå med, så der står tonnage nok bag ballast-indsatsen til, at konventionen træder i kraft allerede næste år. Kravet er 30 lande og 35 pct. af verdens tonnage.

Derfor har det nyligt etablerede et ”Partnerskab om Ballastvand” mellem Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og By- og Landskabsstyrelsen netop sat sig i bevægelse og gjort status over opgaverne. Selv om der endnu er mange løse ender og uafklarede spørgsmål, er der ingen tvivl om, at konventionen hurtigt kan få store konsekvenser for nybygningen af skibe.

For rederierne er det vigtigt, at der er tale om en international konvention, som ikke blot gælder herhjemme og på EU-plan, men i hele verden. Ellers risikerer man et kludetæppe af nationale eller regionale regler, som skibsfarten har svært ved at operere med.

I praksis betyder IMO’s ballastkonvention, at alle skibe – i første omgang dog afhængigt af alder og størrelsen af ballasttanke –enten skal udskifte ballastvandet til havs eller behandle det ombord med godkendt udstyr. Fra 2016 skal alle skibe behandle deres ballastvand.

Selv om der ikke officielt er sat tal på, hvor meget hele øvelsen kommer til at koste, er der ingen tvivl om, at man hurtigt kommer langt op i milliard-størrelsen, når 55.000 skibe på verdensplan skal have udstyr til at behandle deres ballastvand med. Der har været talt om et beløb på 60 mia. kr.

Det kræver både udvikling af nyt og – som der foreløbig ser ud – relativt kostbart udstyr samt en certificerings-proces og kontrolindsats.

Både administrativt og juridisk er det et betydeligt apparat, som skal stables på benene. Som eksempel accepterer man i Danmark en vis – meget lille – mængde organismer i ballastvandet, mens USA har en grænse, der simpelthen betyder, at intet levende kan godkendes.

Så der skal ikke alene udvikles nyt rensnings-udstyr men også effektive metoder til kontrol af vandet. Prøvetagning til kontrol er ikke så simpelt som det måske lyder og en prøvetagning i én ballastvand tank på et skib i dansk havn kan derfor koste 30.000-40.000 kr.

IMO-konventionen rummer generelle bestemmelser og krav til behandling og kontrol af skibene, ligesom der er særlig krav i visse områder og omstilles standard for behandlingen af ballastvand. Desuden er der krav om syn og certificering.

Dispensationen kan gives til skibe der ikke er konstrueret til at sejle med ballastvand, danske skibe i national fart, udenlandske skibe i dansk national fart samt krigsskibe og skibe ejet eller opereret af Staten.

Skibe med permanent ballastvand i forseglede tanke kan også undtages.