Transportaftaler – hvordan?
ITD holder kursus i grundlæggende aftaleret i Odense 11. maj.
Kunsten at lave en solid transportaftale har aldrig været vigtigere for transportvirksomhederne. Men selv om indgåelse af transportaftaler hører til dagligdagen ude i branchen, så viser erfaringerne, at det ofte kan gøres bedre.
Derfor tilbyder International Transport Danmark medlemmer og andre interesserede et kursus i grundlæggende aftaleret på Hotel Scandic i Odense 11. maj.
Kursisterne lærer blandt andet, hvordan man sikrer sig bedst muligt, hvis der måtte opstå problemer med den indgåede aftale og hvordan man imødegår uklare aftaler, samt meget andet.
ITD oplyser at kurset er rettet til vognmænd, bogholdere og økonomimedarbejdere.
Det er chefjurist Birthe Boisen og jurist Sandra Nørgaard, begge ITD, der står for undervisningen på kurset.
Kurset afholdes tirsdag 11. maj fra kl. 13 til 17 på Hotel Scandic i Odense. Prisen er 906 kroner før moms, men ITD-medlemmer slipper med det halve.
Tilmelding til ITD/Anna-Mette Farcinsen på telefon 74671233.