23948sdkhjf

Havne styrker udkantskommuner

Danske Havnes formand fremhæver havne som lokale og regionale vækstmotorer.

Danske Havnes formand fremhæver havne som lokale og regionale vækstmotorer.



Danske Havnes formand, Uffe Steiner Jensen, tager udgangspunkt i Danmarks Radios kampagne for udkantsområderne i Danmark, der kæmper med faldende befolkningstal og en udvikling, der nærmest går baglæns, med høj arbejdsløshed og stigende armod og forfald.

- Vi skal ikke bestride billedet, men gøre opmærksom på, at det kan være anderledes. Havnene kan være et redskab. For byerne hele vejen rundt langs de danske kyster, er havnene helt afgørende for byernes eksistens, jobs, uddannelser og udvikling. Mere præcist er det samarbejdet mellem havnen og virksomheder med tilknytning til havnen, der er en lokal vækstgenerator. Jo mere samarbejde, jo større udvikling, skriver Uffe Steiner Jensen.

Han henviser til det 25 analyser, der er foretaget af erhvervshavnenes betydning for oplandets økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Her fremgår det klart, at der er rigtigt mange jobs – langt flere end dem der er på selve havnen – og betydelige udviklingsmuligheder inden for transport, fiskeri, logistik og distribution.

- For eksempel uddyber Nakskov Havn sejlrenden og skaber grundlag for mere effektive udskibninger af vindmøllevinger og sukker. Det forlyder, at Vestas vil ansætte yderligere 80 mand efter den nye store ordre. Et andet eksempel er fiskerihavnene. De er værter for en stor gruppe af følgevirksomheder til fiskeriet. Fiskerihavnene har fra år 2002 til 2008 modtaget 380 mio. kr. til udviklingsprojekter fra EU. De har selv skudt 500 mio. kr. i projekterne. Ordningen er netop blevet evalueret og betegnes som en stor succes. Arbejdspladser er bevaret, og vi har fået langt mere kvalitetsfisk ud til forbrugerne, skriver Danske Havnes formand, der slutter:

- Havne er måske det vigtigste værktøj til udvikling af et Danmark i balance. Vi skal alle blive meget bedre til at bruge havnene til at skabe balance og vækst ved egen kraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063