23948sdkhjf

Sejl-samarbejde

Schenker A/S og Sailing Aarhus i tæt samarbejde om international sejlsportsevent.

Schenker A/S og Sailing Aarhus i tæt samarbejde om international sejlsportsevent.



For tredje år i træk indgår Schenker A/S og Sailing Aarhus et tæt samarbejde omkring håndtering af logistikopgaver i forbindelse med internationale kapsejladsevents i Århus. Schenker A/S er således officiel logistikpartner ved 505 World Championship 2010, der til sommer afvikles i Kaløvig ved Århus.

Opgaven vil bestå i at yde logistikrådgivning, vejledning og naturligvis transport-ydelser til de mange internationale sejlere, der forventes at deltage fra europæiske og oversøiske lande som Sydafrika, Australien samt USA’s øst- og vestkyst.

Samarbejdet med Sailing Aarhus er opstået, efter at Schenker A/S i 2008 stod for den hidtil største logistikopgave nogensinde ved en sejlsportsevent i Danmark, da ikke mindre end 220 fabriksnye joller og surfboards skulle fragtes til Århus – og tilbage igen – i forbindelse med ISAF Youth Sailing World Championship. I fjor varetog Schenker A/S også håndteringen af alle logistikopgaver under Danish Open.

- Vi er meget glade for endnu engang at kunne arbejde sammen med Schenker A/S, siger Sailing Aarhus’ direktør, Thomas Capitani. Det er en kompliceret og delikat sag at fragte en sejljolle rundt om den halve jordklode, og elitesejlerne, der kommer til Danmark for at kæmpe om verdensmestertitlen, forventer, at deres både kommer frem til Danmark i samme stand, som da de blev sat i containeren derhjemme – og ikke mindst det samme, når båden skal tilbage igen.

Mere end 100 besætninger fra fem verdensdele forventes at deltage i 505 World Championship 2010, der sejles fra Kaløvig Bådelaug den 25. juli-5. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079