23948sdkhjf

Konkurser og lavere salg gav underskud

Krisen har sat tydelige spor i FDL Indkøb.

Krisen har sat tydelige spor i FDL Indkøb.



Selskabet, der er et merkantilt selskab, som er stiftet af en række vognmænd fra Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, har for første gang fået et underskud. Det oplyste formanden, Knud Sørensen fra Brande, da selskabet i weekenden afviklede den årlige, ordinære generalforsamling, der fandt sted på DTC nord for Vejle.

Det driftsmæssige underskud blev på ca. 150.000 kr., og skyldes dels tilgodehavender hos tre anpartshavere, som alle er gået konkurs, dels en klar nedgang i salget af olie.

- Det er naturligvis yderst beklageligt, men der er allerede i bestyrelsen taget høje for at undgå lignende tab, siger Knud Sørensen.

- Efter som der nu heldigvis er ved at komme mere gang i aktiviteterne efter den langvarige krise, er der heldigvis også et berettiget håb om, at oliesalget vil stige, og vi mener stadigt, vi har en række gode tilbud, som burde anspore flere til at blive anpartshavere i FDL Indkøb. Ikke mindst forsikringsmæssigt er vi konkurrencedygtige, og derfor tror vi på fremgang, sagde Knud Sørensen.

Forsamlingen godkendte enstemmigt regnskabet.

Formanden Knud Sørensen fra Brande, og næstformanden Carsten Fruelund Poulsen fra Fredericia var klar til endnu en periode, mens den tidligere formand, Per Olesen fra Uge ved Tinglev, på forhånd havde sagt nej. De to førstnævnte blev genvalgt, mens Per Frederiksen fra Aars blev nyvalgt. Endelig fortsætter Sebastian Groot fra Randers som suppleant.

På det følgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig, så Knud Sørensen forsætter på posten som formand, mens Carsten Fruelund Poulsen fortsætter som næstformand.

Christian Jensen, Frederikshavn, er fortsat selskabets direktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081