Samarbejde omkring service
Daimler, Iveco og Schmitz Cargobull skaber nye allround-værksteder.
Målet er at skabe et europæisk netværk allround-serviceværksteder, hvor der både kan ydes service på trækkere fra Iveco og Daimler samt på trailere fra Schmitz Cargobull. Hos Daimler hedder det nye koncept TruckWorks, mens Iveco har kaldt konceptet for Truck Station. Samarbejdet omfatter også Schmitz Cargobulls reservedels-logistik.
Selskaberne forventer med projektet en bedre udnyttelse af værkstedsfaciliteterne og samtidig kan kunderne se frem til at få en bedre service af det komplette vogntog.
Som en af Europas førende trailerproducenter mærker Schmitz Cargobull interessen fra lastbilproducenterne til at indgå i nye innovative samarbejder, og med aftalerne med Iveco og Daimler er de første samarbejder på plads.
Schmitz Cargobull stiller store krav til samarbejdspartnere,. For at blive serviceparterne skal partneren blandt andet have et stort reservedelslager, medarbejdere skal uddannes i Schnitz Cargobull-produkter og der skal være 24 timers hotline.