23948sdkhjf

Applus ekspanderer i Irland

Irlands transportminister og Applus Automotive Internationals danske direktør var med til åbningen af Greenhills-anlægget i Irland.

Irlands transportminister og Applus Automotive Internationals danske direktør var med til åbningen af Greenhills-anlægget i Irland.



Fra 1. januar 2010 har Applus, der blandt andet står bag Applus+ Bilsyn i Danmark, haft eneretten til at syne biler i Irland. Efter et travlt kvartal hvor man har forsøgt at finde sine ben at stå på i Irland, har man nu åbnet to nye synshaller. Den ene, Greenhills, er blandt de store synsanlæg i Europa, hvor der efter planen skal foretages mellem 350 og 400 syn om dagen. Til sammenligning syner de største anlæg i Danmark omkring 50 køretøjer pr. dag.

- Da vi har eneretten på at syne biler i Irland, ved vi også med meget stor sikkerhed, hvor mange biler vi får igennem vores synshaller pr. år. Derfor kan vi også lave synsanlæg med kapacitet til at håndtere mange flere biler, end vi kan i Danmark, siger direktør for Applus Automotive International, Arne Willerslev-Legrand, der også er adm. direktør for Applus+ Bilsyn i Danmark.

Applus overtog driften af bilsyn i Irland på en 10-årig kontrakt, der blev vundet i et EU udbud over den tidligere operatør, SGS.

Selvom Irland er blandt de mest trafiksikre lande, har man alligevel valgt at gøre endnu mere på synsområdet i erkendelse af, at ældre køretøjer fylder en stor del af ulykkesstatistikkerne. Fra sommeren 2012 skal alle køretøjer der er 10 år og opefter ikke længere kun til syn hvert andet år. Disse køretøjer skal til den tid fremstilles til syn hvert eneste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062