23948sdkhjf

Besparelser ved opgradering

Skærpede krav til lastbilernes miljøbelastning har fået prisen på lastbiler med euronorm 3 til at falde markant.

Skærpede krav til lastbilernes miljøbelastning har fået prisen på lastbiler med euronorm 3 til at falde markant.



Mange lastbiler med euro-norm 3 nåede ikke at køre mange kilometer, før efterspørgslen på dem faldt drastisk. Miljøkravene til lastbiler er skærpet, så lastbiler med en euronorm under 4 ikke har adgang til byzonerne i en række europæiske byer, herunder flere danske. Derudover fastsættes den tyske vejafgift – Mauten – efter euronormerne, så jo lavere euronormer jo højere afgifter. Det betyder, at der kan være en forskel i afgiften på op til 25 øre pr. km.

- De skærpede krav betyder, at prisen på euro 3-vogne er faldet mere, end de egentlig burde. Vi ser vogne, der kun har kørt en tiendedel af det, de burde kunne køre, som nu koster langt mindre end lignende euro 4-vogne, forklarer direktør Tommy Svendsen fra Finans Nord.

Han mener, at mange vognmænd med fordel kan købe eller lease de nyere euro 3-biler:

- Budgetterne er ofte stramme, og investeringsgraden er generelt lav. Derfor kan løsningen være en euro 3-vogn, der opgraderes til euro 4 ved hjælp af et partikelfilter.

I branchen har der været en vis skepsis mod partikelfiltrene, der tidligere har været omkostningskrævende i driften.

- Desværre afholder myterne mange fra at opgradere vogne ved hjælp af filtrene, selvom der kan være 100.000 kr. at spare pr. vogn. Det er ærgerligt, for i dag har filtrene en helt anden kvalitet end de første, vi så, og de skulle efter sigende også være nemmere at vedligeholde alt efter fabrikat.

Selvom partikelfilteret kan betyde yderst fordelagtige køb, er der fortsat vognmænd, der vægrer sig ved udgiften til filteret.

Tommy Svendsen peger på, at der er meget fokus på omkostningerne i øjeblikket.

- Det har vi stor forståelse for. Vi mener dog også, at der er god grund til at mindske partikeludslippet fra vognene, så vi positivt medvirker til at nedbringe forureningen. Det er godt for miljøet, men også for vognmanden, der således kan køre i byer med miljøzoner med god samvittighed, siger Svendsen.

Derfor tilbyder Finans Nord nu at medfinansiere udgiften til partikelfiltrene på brugte vogne fra selskabets plads i Taulov, så udgiften kan spredes ud over en længere leasingperiode.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094