23948sdkhjf

Luften skal være renere

De nye danske miljøzoner kræver filtre på alle lastbiler under Euro 4-normen.

De nye danske miljøzoner kræver filtre på alle lastbiler under Euro 4-normen.



Af Finn Bjerremand

Forurening koster samfundet over 100 millioner kroner årligt i direkte omkostninger og milliarder i tabte arbejdsdage, fordi folk bliver syge af forurenet luft. Det er blandt andet baggrunden for, at stadig flere byer i verden indretter sig med miljøzoner. I Danmark skal der – i første omgang - være miljøzoner i de fem største byer.

Efter København og Aalborg træder en ny miljøzone i kraft i Odense fra 1. juli og i Århus fra 1. september i år. I miljøzonerne vil der være krav om, at dieselkøretøjer over 3,5 tons, der er indregistrerede som lastbiler eller busser, har påmonteret et partikelfilter, med mindre køretøjet opfylder Euro-4 normen eller bedre. 

Kravene for at køre i miljøzonen er blevet indført trinvis således, at der fra 1. september 2008 skulle være partikelfilter på alle Euro 2 køretøjer og ældre, og fra den 1. juli 2010 skal der være partikelfilter på alle Euro 3 køretøjer og ældre.

Alle dieseldrevne køretøjer på over 3,5 tons totalvægt skal desuden forsynes med et miljøzonemærke, før de må køre i zonen. Miljøzone-mærket fås siden 1. juli 2007 ved det årlige syn af det tunge køretøj.

Undtaget fra kravene om miljøzone-mærker er køretøjer, der er registreret til veterankørsel, og køretøjer fra forsvaret, politiet og redningsberedskabet, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i zonen.

Udenlandske køretøjer skal opfylde kravet om partikelfilter, men skal ikke have miljøzone-mærke. Det er staten, der fastlægger de tekniske krav (partikelfiltre m.m.) til køretøjerne, som må køre i miljøzonen.

Klar til nye miljøkrav

Indførelsen af nye miljøzoner i Odense og Århus mærkes blandt andet hos Truckcenter Midtjylland i Hjøllund, der lige nu oplever stor efterspørgsel efter partikelfiltre. Det giver travlhed på værkstederne.

– Rigtig mange vognmænd må forholde sig til, at også Odense og Århus indfører miljøzoner. Derfor henvender mange sig i denne tid for at søge råd, fortæller lagerchef Flemming Sølvsten fra Truckcenter Midtjylland.

Individuel rådgivning er vigtig, for at kunne vælge den optimale løsning - og i øvrigt finde den rette pris. Der er nemlig mange muligheder og nogle løsninger er mere miljøvenlige end andre.

- Desuden er der meget store prisforskelle fra værksted til værksted, siger lagerchefen.

Ifølge Flemming Sølvsten kan de fleste med fordel vælge et coated filter, som ikke kræver løbende tilsætning af væske.

Uden væske

- Filtre uden additiv er dyrere i anskaffelse, men alligevel det bedste valg til de fleste danske lastvogne. Merprisen tjener sig hurtigt hjem, fordi den månedlige udgift - på ofte over 1.000 kr. til væsketilsætning - kan spares, forklarer lagerchefen.

Han anbefaler produkter fra danske Dinex, der er godkendt til kørsel i alle europæiske miljøzoner og giver samtidig besparelser på vejskatten i Tyskland.

En test med en såkaldt DiNLOG viser, om udstødningen bliver varm nok til, at lastbilen kan gøre brug af en løsning uden additiv, eller om der skal monteres en additivbaseret løsning.

Støttekroner brugt

Miljøstyrelsen har gennem en periode medfinansieret op til 15.000 kr. ved eftermontering af partikelfilter i lastvogne og busser. Men de afsatte midler er brugt – først og fremmest i forbindelse med miljøzonerne i København - og selv om de danske vognmandsorganisationer har presset på for at få puljen fyldt op igen, har folketingspolitikerne afvist en ny støtterunde.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089