23948sdkhjf

Når skåltalerne slutter

Opbakningen fra politikerne fejler ikke noget under skåltalerne.

Opbakningen fra politikerne fejler ikke noget under skåltalerne.



Af Gwyn Nissen

Transportbranchen er en vigtig forudsætning for, at samfundet kan fastholde væksten. Uden transport ville samfundet gå i stå. Transportbranchen sikrer mobiliteten i samfundet.

Der er ikke grænser for, hvad transporten er god for (og til) – så længe der er et glas i den ene og en pindemad i den anden hånd.

Men når festen er forbi, oplever vognmændene den politiske opbakning på en helt anden måde: de er jagtet vildt, mens deres udenlandske kolleger smutter igennem myndighedernes bredmaskede net.

Den er allerede gal nu. Cirka hver tiende udenlandske lastbil betaler ikke vejafgift i Danmark. Det har kontroller jævnligt vist – problemet er bare, at disse kontroller i dag foregår så sjældent, at der kun afsløres en brøkdel af snyderne.

Og så er det, at vognmændene – med rette – frygter, hvordan Danmark vil håndhæve kontrollen overfor udenlandske lastbiler, når de nye cabotageregler træder i kraft.

Nej, så er det meget lettere for myndighederne at gå i flæsket på den danske vognmand, der ellers har styr på tingene, men hvor skiver og digital tachograf for flere måneder i stedet hudflettes ned til mindste detalje.

Og når smutterne er fundet – for det er forhåbentlig de færreste herhjemme, der bevidst snyder – så vanker der ikke kun bøder til chaufføren, men også til vognmanden.

Det var bare en enkelt ting, for sagerne, hvor branchen mangler politisk opmærksomhed er mange: Udenlandske chauffører, der optager danske rastepladser og dermed besværliggør danske chaufførernes lovpligtige hvil, manglende fleksibilitet i forbindelse med city-distribution, manglende tilskud i forbindelse med eftermontering af partikelfilter, risiko for nye grønne afgifter (som ikke er særligt grønne).

Der er politikere, som forstår branchens kvaler og har sat sig ind i dem. Men der er for mange, der har set sig sur på den lastbil, der kører foran dem på motorvejen eller i byen, og som derfor træffer afgørelser med hjertet i stedet for hjernen.

Kan vi så få lidt respekt, tak.

gn@transinform.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079