23948sdkhjf

DTL rykker rigspolitiet

DTL rykker for en afgørelse i sagen om 18-tons forbudszonen for lastbiler i Køge midtby.

DTL rykker for en afgørelse i sagen om 18-tons forbudszonen for lastbiler i Køge midtby.



Kommunen har etableret zonen på forsøgsbasis, men den har negative konsekvenser for mange transportvirksomheder, trafiksikkerheden og miljøet, påpeger Dansk Transport og Logistik.

- Vi klagede i december 2009 til Rigspolitiet over Køges forbudszone. Forbudszonen trådte med få dages varsel i kraft den 9. december 2009. Vi er nu i midt i april, uden at Rigspolitiet har truffet en afgørelse. Det eneste, Rigspolitiet ind til nu har truffet afgørelse om, er, at klagen ikke skal have opsættende virkning, og derfor fortsætter forsøgsordningen, mens Rigspolitiet behandler DTLs klage. Det er DTL klart skuffet over, siger Ove Holm, cheføkonom i DTL.

DTL mener det haster med en afgørelse, selv om kommunens teknik- og miljøudvalg har måttet indføre en rundhåndet praksis med dispensationer til lastbiler med ærinder i det centrale Køge mellem kl. 7-11 samt kørsel til og fra byggepladser.

- Det koster hver dag transportvirksomhederne dyrt, at Køge Kommune har gjort leveringen af varer til midtbyen meget mere besværlig. Dertil kommer, at zonen medfører, at der i stedet skal bruges mange flere lastbiler med mindre lasteevne. Det giver flere lastbiler i Køges centrum med deraf følgende konsekvenser for trafiksikkerheden. Zonen har også, fordi lastbilerne nu skal køre en omvej uden om zonen, negative konsekvenser for CO2-udledningen, siger Ove Holm.

DTL ser frem til, at Rigspolitiet snarest ophæver forbudszonen.

- Skulle det mod forventning ikke ske, har vi noteret os, at regeringen tidligere har tilkendegivet at være indstillet på at ændre færdselsloven, så man kan komme så uhensigtsmæssige indgreb til livs, siger Ove Holm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078