23948sdkhjf

Fjord Line og DFDS sejler støt

Lukningen af det europæiske luftrum har sendt tusinder på omveje med blandt andet færger.

Lukningen af det europæiske luftrum har sendt tusinder på omveje med blandt andet færger.



- At presset på rederierne er stort mærker vi også på de Skandinaviske færgeruter, siger direktør Gert Balling, Fjord Line Danmark A/S i Hirtshals.

På rederiets overfart mellem Hirtshals-Stavanger-Bergen er færgen ”M/S Bergensfjord” stort set booket fuldt op af nordmænd der kommer kørende til Hirtshals fra det meste af Europa i håb om en plads ombord.

Det gælder også turister og forretningsrejsende den modsatte vej. Gert Balling oplyser, at der fortsat er få ledige pladser fra Vestlandet i Norge til Hirtshals med dagens afgang fra Bergen kl. 13:00 og fra Stavanger/Risavika kl. 21:00 og igen fra Hirtshals mod Stavanger og Bergen tirsdag med afgange kl. 15:00

DFDS hjemkalder Englandsbåd

De strandede flypassagerers store efterspørgsel efter transportmuligheder ind og ud af Danmark, får nu DFDS Seaways til at trække deres Englandsbåd tidligere hjem fra værftsophold end planlagt. Dana Sirena, der sejler mellem Esbjerg og Harwich, skulle først have været tilbage i drift sidst på ugen, men i stedet er skibet nu klar til at stævne ud fra Esbjerg allerede tirsdag klokken 18.45 med ankomst i Harwich klokken 12.00 lokal tid dagen efter. Skibet sejler retur fra Harwich torsdag klokken 18.45 lokal tid med ankomst i Esbjerg fredag klokken 12.00.

- Vores linjer mellem København og Oslo og mellem Amsterdam og Newcastle sejler for fuld passagerkapacitet. Samtidig har vi modtaget en strøm af forespørgsler på billetter til Esbjerg-Harwich-overfarten. Indtil nu har vi desværre måttet skuffe vores kunder, da Englandsbåden Dana Sirena har været på værft for at få opdateret interiøret, men det laver vi om på nu. Vi har simpelthen besluttet at hjemkalde skibet tidligere end planlagt, så vi kan få nogle af de mange strandede passagerer hjem², udtaler Executive Vice President hos DFDS Seaways, Carsten Jensen.

DFDS Seaways arbejder på at få gjort plads til så mange passagerer som muligt på Dana Sirena, men på grund af det forkortede værftsophold vil enkelte kahytter være afspærrede. Det skyldes, at inventaret endnu ikke er klar til beboelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062