Normalt er det domstolene, der frifinder en tiltalt i straffesager, hvis bevisbyrden ikke kan løftes af anklagemyndigheden.

Men forleden faldt der dom i Aalborg Byret i en køre- og hviletidssag, hvor et DTL-medlem havde den sælsomme oplevelse, at anklagemyndigheden under selve retsmødet pludselig påstod frifindelse ud fra de tiltaltes forklaringer.

Tiltalen i anklageskriftet mod chauffør og vognmand var ifølge DTL en overskridelse af køretiden på otte procent, da der ikke havde været holdt de lovlige pauser under kørslen. DTL var gået ind i sagen sammen med advokat Jacob Forman, da netop spørgsmålet om mange stop har stor betydning for mange af DTLs medlemmer i forbindelse med den digitale tachograf (fartskriver), der måler tidstab som køretid.

- Vi har her et klart eksempel på, at man trækker erhvervsdrivende igennem retsmaskineriet, uden at anklagemyndigheden kvalitetssikrer det, som de går i retten med, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, der overværede retsmødet.

Han mener, at den barokke sag må danne præcedens fremover:

- Der må nu være et klart fortilfælde for alle de sager, hvor vognmænd kører frem og tilbage fra grusgrav til byggepladser og kan sandsynliggøre mange starter og stop. Men EUs såkaldte ”Vejledningsnotat nr. 4”, som bruges her, er og bliver en gøgeunge, der skaber mere usikkerhed end sikkerhed og kalder på, at man i anklagemyndigheden udviser forståelse. Det kalder også på, at vi får gjort noget ved hele problematikken omkring tidsmålingen i den digitale tachograf. Det er utåleligt, at vi skal vandre fra den ene konkrete sag til den anden for at lade ret ske fyldest, siger Morten Lindbo.

Den konkrete sag drejede sig om en chauffør, der kørte paksten fra en grusgrav til en byggeplads for vindmøller. Fem læs på en dag blev det til, men ved de samlede 10 af- og pålæsninger holdt lastbilen i kø ved både læsse- og lossested sammen med 5-6 andre lastbiler, der udførte samme operation. Det betød, at bilen kun blev ført fremad ved så tidsmæssigt korte ryk, at de ikke kunne registreres i tachografen. Tilsvarende skulle udkørende lastbiler fra lossestedet i meget korte og gentagne tidsrum holde tilbage for indkørende ved byggepladsen.

Dermed blev overskridelsen mindre end fem procent, hvorfor Aalborg Byret fastslog at den ikke er strafbar.

- Det kedelige i denne sag var, at anklagemyndigheden forsøgte at løfte bevisbyrden ved først at kræve, at den tiltalte skulle redegøre for forhold, der netop ikke kan måles af den digitale tachograf, fordi den måler inden for tidsintervaller. Men da vi præcis af samme grund ikke kunne dokumentere dette, og forklaringen om start og stop blev afgivet for retten, så var anklagemyndigheden nødt til at påstå frifindelse. Det er ikke nogen speciel sejr. Det er efter min opfattelse et nederlag for hele måden, som disse komplicerede sager bliver behandlet på i anklagemyndigheden, siger advokat Jacob Forman.

DTL finder desuden, at anklagemyndighedens handlemåde er spild af samfundets penge og af transportbranchens tid.