Internationale selskaber håber på europæisk forsøg med modulvogntog.
Logistikchefer fra blandt andet Ikea, FloraHolland og Rockwool gav på et seminar i Bruxelles udtryk for, at de gerne ser et internationalt modulvogntogs-forsøg. Cheferne peger på, at der kan transporteres op mod 27 procent mere fragt på samme tur ved at bruge modulvogntog på 25,25 meters længde.
I Tyskland åbnede den parlamentariske statssekretær fra det tyske trafikministerium, Enak Ferlemann, for, at det måske kunne komme på tale med et forsøg på udvalgte strækninger i Tyskland.