Det seneste årsregnskab fra Fredericia Skibsværft viser et overskud på 14 millioner kroner og en årlig omsætning på knap en halv milliard kroner.
Overskuddet er hentet selv om værftet i regnskabsåret har foretaget betydelig afskrivninger i forbindelse med flytningen til Lindø-værftets arealer ved Odense.
Omsætningen på 475 millioner kroner nåede ikke op på rekordniveauet i 2008, hvor værftet rundede 540 millioner kroner i omsætning. Forrige år nåede værftet et overskud på 62 millioner kroner.
- Året har givet et acceptabelt resultat, når der henses til forøgede nedskrivninger af dokanlæg med 22 millioner kroner, siger værftets ejer, skibsbygger Thomas Andersen til Vejle Amts Folkeblad.