Færgerederiet Scandlines har besluttet at anke afgørelse fra Bundeskartellamt til domstolene.
Den tyske konkurrencemyndighed Bundeskartellamt gav i januar to norske rederier medhold i en klage mod Scandlines og krævede at det tysk-danske færgerederi åbner færgelejerne i Puttgarten for fremmede færger.
Efter en tænkepause har Scandlines nu besluttet, at man går i retten med afgørelsen fra Bundeskartellamt.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Norske Bastø Fosen har en lignede klagesag kørende i Danmark, hvor man kræver adgang til Scandlines færgelejer i Rødby på Lolland. Her gav Havneklagenævnet allerede i 2006 det norske rederi medhold, men også her har Scandlines klaget over afgørelsen.