23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews

Producenterne arbejder på højtryk

Den næste miljønorm for lastbiler trænger sig allerede på.

Den næste miljønorm for lastbiler trænger sig allerede på.

Lastvognsproducenterne har travlt, de skal have Euro 6 motorer godkendt inden den 1. januar 2013, hvis de skal kunne være klar til normen træder i kraft den 1. januar 2014. Motorerne skal nemlig være godkendt mindst et år inden ikrafttrædelsesdatoen.

Det påpeger produktchef hos MAN Last & Bus i Norge, Arne Tvenge. Han forventer, at den nye norm opnås ved en kombination af EGR (udstødningstilbageførsel) og SCR på de fremtidige motorer. Dermed er der ingen tvivl: alle moderne dieselmotorer kommer i fremtiden til at anvende AdBlue, som således ikke bare var en hurtig overgangsløsning.

Lige nu er det EEV normen som hitter. MAN var tidligt ude med motorer som overholder EEV-normen og i Oslo har der de seneste to år kørt EEV-bybusser.

Arne Tvenge mener, at landevejstransporten er meget langt fremme i miljøspørgsmålet, ikke mindst i forhold til andre transportformer. Reduktionen af skadelige stoffer har været dramatisk fra Euro 1 blev indført i 1994 og frem til dagens EEV-norm. Fra Euro 0 og frem til Euro 5 er reduktionen af NOx på hele 86 procent.

Fra Euro 5 til Euro 6 skal der yderlige ske en reduktion af partikler på 66 procent, og NOx skal reduceres med hele 80 procent - så det er en voldsom udfordring, lastvognsproducenterne står over for.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|