Lastvognsproducenter slikker sårene i Tyskland.
I september blev der indregsiteret 21.660 erhvervskøretøjer i Tyskjland. Det er 33 proent færre end året før, meddeler Verband der Automobilindustrie (VDA). For hele året er der p.t. et minus på 30 procent.
Det er især de tunge lastbiler, der er ramt med en tilbagegang på 52 procent, mens antallet af nye transportere faldt med 23 i forhold til september 2008.
Også de tyske lastvognsproducenter blev hårdt ramt: Med 16.800 enheder faldt eksporten til det halve fra i fjor. Det er dog en lille bedring i forhold til de foregående kvartaler. Samlet er eksporten i årets tre første kvartaler faldet med 63 procent i forhold til året før.
VDA-præsident Matthias Wissmann konstaterer, at der endnu ikke er noget vendepunkt i krisen, men produktion og salg har stabiliseret sig på „et meget lavt niveau“.