23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Intet nyt er godt nyt

Meget lidt i regeringens nye lovprogram har direkte med transporterhvervet at gøre, konstaterer Dansk Transport & Logistik.

Meget lidt i regeringens nye lovprogram har direkte med transporterhvervet at gøre, konstaterer Dansk Transport & Logistik.

- Det er i og for sig positivt, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, der fulgte med, da statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde regeringens arbejdsprogram i sin åbningstale i går.

Morten Lindbo lægger ikke skjul på, at erhvervet har været spændt hårdt for i de senere år med ny lovkrav og reguleringer.

Der er dog et lovforslag på vej om en ændring af miljøzonelovgivningen. Og tidligere meldinger fra miljøminister Troels Lund Poulsen har lydt på at inddrage varebiler, øge kontrollen af udenlandske køretøjer og at flere kommuner får lov til at oprette miljøzoner.

- For DTL er det dog langt mere akut at få udvidet puljen til tilskud til partikelfiltre med i hvert fald 120 millioner kroner, siger Morten Lindbo, der peger på, at rigtig mange Euro 3-lastbiler skal have partikelfilter på fra juli 2010.

Ren luft

Direktør Michael Svane fra DI Transport hæfter sig ved, at regeringens lovpakke sætter en tyk streg under de kommende investeringer i infrastruktur.

- Det er overordentlig positivt, vi har brug for et løft til infrastrukturen, siger Michael Svane, der også forudser et vigtigt stykke arbejde for persontransportens tænketank, når regeringen vil løfte den kollektive trafik.

Klimareduktioner inden for luftfarten er endnu et vigtigt område, påpeger Svane. Luftfartsselskaber bliver omfattet af EU’s CO2-kvoteregulering for at sikre bedre klima og mindre udledning af CO2 fra luftfartsselskaberne.

- Vi er positive over for selve forslaget fra regeringen. Men samtidig stærkt bekymrede for selskabernes internationale konkurrenceevne, siger direktør Michael Svane.

Lovforslagene

Lovforslag med særlig interesse for transporterhvervet:

- Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Miljøzoner)

- Ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Grøn omlægning af bilbeskatningen, herunder formentlig kørselsafgifter)

- Lov om anlæg af Frederikssundsmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund

- Lov om anlæg af jernbane København-Ringsted

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04