23948sdkhjf
Del siden
Job

Liftmekaniker til Danmarks førende materieludlejer

Som Danmarks største udlejer af materiel til bygge- og anlægsopgaver har vi nok at lave. Du kommer ikke til at kede dig, når du tager ansvar for, at vores maskiner altid møder kundernes behov. Hos os får du fantastiske kolleger og gode muligheder for at udvikle dig. Lyder det interessant? Så læs videre.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Det bedste ved GSV er, at der er nye udfordringer hver dag. Vi har dagligt mange forskellige maskiner igennem værkstedet, og der kommer hele tiden nye til. Det sikrer en stor variation i opgaverne. Der er altid nyt at lære,” siger Kenni Heine, Værkstedschef Greve.

Et selvstændigt og alsidigt job
Du bliver en del af vores værksted i Greve sammen med 17 andre mekanikere og en værkstedschef På værkstedet laver vi al slags servicering og vedligeholdelse, reparationer, årseftersyn, etc. på vores udlejningsmaskiner. Der er stor efterspørgsel på vores produkter, og derfor er der altid noget at lave:

Vi arbejder tæt sammen med vores udlejningsafdeling, og det er vores opgave at sørge for, at maskinerne er i god stand efter brug, inden de skal lejes ud igen,” fortæller Michael Christensen, Direktør, Værksted.

Du får din daglige gang på vores værksted, hvor du har din egen værkstedsstation. Vi arbejder digitalt, så dine opgaver er planlagt i vores servicesystemapp. Det er også her, du kan logge dine opgaver, tider og reparationer. 

Du bestiller reservedele, servicerer og klarmelder maskinen, når alt er færdigt via vores servicesystem. Du får derfor en arbejdstelefon til at holde styr på din hverdag. 

Som mekaniker hos GSV får du selv mulighed for at byde ind på dine opgaver. Vi sørger for en god oplæring på opgaverne. Og selvom du kommer til at arbejde selvstændigt ved din værkstedsstation, så vil du have daglig sparring med dine kolleger.

”Vi hjælper altid hinanden på kryds og tværs. Det er fantastisk at gå hjem hver dag og vide, at jeg har nået det, jeg skal, og at kunderne er glade,” forklarer Kenni Heine, Værkstedschef Greve.

Faglig og social udvikling
GSV er klar til at hjælpe dig i din udvikling med uddannelse og både interne og eksterne kurser. Vi laver en individuel uddannelsesplan såfremt du har behov for det. 

Vi har det sjovt – både på værkstedet, men også når det ikke handler om arbejde.

Må vi byde dig indenfor på værkstedet?
Vi leder efter en kollega, som kan spille ind i vores gode samarbejde – som er hjælpsom, og som kommer med intentionen om at gøre vores kunder glade. Det er det, vi lever af. Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet liftmekaniker
  • Har lyst og eventuel erfaring med lærlinge oplæring
  • Er klar til at lære en masse og udvikle dig
  • Har kørekort, og gerne truckcertifikat 
  • Taler og skriver dansk.

 

Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen. GSV søger henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt har vi altid fokus på mennesker.

Læs mere om at arbejde hos os her.

G.S.V. Materieludlejning A/S
Greve
2670 Greve
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Vi ser frem til at høre fra dig
Er du parat til godt socialt samvær og udviklingsmuligheder? Så send os en ansøgning og et CV via linket nedenfor. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til din kommende stilling eller afdeling, så er du meget velkommen til at kontakte Værkstedschef Kenni Heine telefon nummer 2495 3920. 

Eller Direktør, Værksted Michael Christensen 6040 6504

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Søg job

Send til en kollega

0.05