Kædekonsulent til Din Bilpartner til Nord- og Østjylland

Har du erfaring indenfor autobranchen og kan du hjælpe andre hurtigt videre?
"Din Bilpartner værkstederne har i over fire årtier sørget for at danske biler kommer sikkert og hurtigt videre. Vi arbejder i et højt tempo og har travlt. Vores nuværende kædekonsulent har fået tilbudt en ny spændende stilling inden for koncernen. Derfor søger vi nu en ny kædekonsulent. Den rette kandidat skal i samarbejde med de to øvrige konsulenter sikre vores kædemedlemmer den kvalitetsoplevelse, som vi er kendt for,” fortæller kædechef Jakob Knudsen.
Om jobbet
Med udgangspunkt i Din Bilpartners strategi er det din opgave at fremme udviklingen hos eksisterende partnere samt etablere nye partnerskaber gennem målrettede og planlagte indsatser, så du bidrager til væksten i dit distrikt. Denne stilling kræver engagement og selvstændighed, og den tilbyder både frihed og muligheder for personlig udvikling.
Du vil rapportere til kædechefen og blive en del af et team bestående af fire kompetente kollegaer. Størstedelen af din tid vil blive brugt ude hos værkstederne, hvor du med afsæt i kædens kvalitetsprogram ’Den Høje Standard’ fungerer som sparrings- og samarbejdspartner for indehaverne vedrørende handlingsplaner, drift, udvikling og trends. Derudover vil du arbejde løbende på at styrke loyaliteten og samhandlen mellem kædeværkstederne og kædens ejer.
Om dig
Du har solid erfaring inden for autobranchen, gerne med fokus på salg og service, samt kendskab til arbejdsgangene på et værksted, hvilket gør dig i stand til at agere som sparringspartner og vejleder. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel. Du er dygtig til at skabe relationer og kommunikere dine budskaber effektivt. Du er selvstændig og kan organisere din arbejdsdag hos både eksisterende og potentielle kædemedlemmer, hvor du med et kommercielt og åbent mindset fungerer som en betroet sparringspartner. Det er essentielt, at du har evnen til at eksekvere, følge op på projekter og omsætte aftaler til handling.
Desuden besidder du følgende kvalifikationer:
- Erfaren bruger af MS-Office-pakken.
- Dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
- Stærk til opfølgning på aftaler og projekter.
- Bosat i distriktet.
Vi tilbyder
Din Bilpartner er en del af FTZ-koncernen. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en af Danmarks stærkeste værkstedkæder. Vi har en stærk virksomhedskultur med fokus på den enkelte medarbejder. Det betyder, at der her er høje ambitioner og konstant udvikling. Jobbet er alsidigt og afvekslende, interessant og meningsfuldt. Målet er at gøre en forskel.
Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du
- Bred indsigt i virksomheden gennem din onboarding og dit oplæringsforløb.
- Gode kolleger, der vægter et godt kollegaskab og fællesskab.
- Et job med fokus på udvikling i et fagligt miljø, hvor du kan udvikle dig.
- En lønpakke, der står mål med dine kvalifikationer, herunder fri bil og telefon, en fritvalgsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Du kan også blive en del af vores kantineordning og personaleforening.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse efter aftale.
Når afdelingen samles til møder vil det være i vores helt nye domicil i Rørup lidt udenfor Odense.
Din Bilpartner er Danmarks første kæde af frie værksteder. I 2025 fejrer kæden 40-års jubilæum. Vi har eksisteret i mere end 40 år og tæller ca. 150 værksteder fordelt over hele landet. Vores vision er klar: vi vil være den stærkeste værkstedskæde, der skaber en stærkere forretning for vores medlemmer. Vi identificerer os med en høj kædeidentitet, højt fagligt niveau og stærke lokale indehavere. De ved, at bilen betyder frihed, og at den er indskrænket, når bilen er til service og reparation. Derfor brænder vores værksteder for at hjælpe deres kunder hurtigt videre. Læs mere om os på www.dinbilpartner.dk
Du kan læse mere om FTZ her.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er løbende, og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.
Kandidater som bliver inviteret til 2. samtale, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.