Volvo FM er lastvognen midt i det hele – til mange forskellige opgaver.

Volvos FM-serie er lastvognsserien, der dækker bredt midt i mellem de helt store og de mindre lastvogne. Derfor er det også en både alsidig og smidig model, der kan bruges til mange forskellige opgaver i transportsektoren.

Jeg har haft lejlighed til at prøvekøre en ny to-akslet FM 430 i trækkerversion, der dækker op til 40 ton vogntogsvægt til international trafik. Testvognen indeholder alle de opdateringer, der blev implementeret sidste efterår, mens motoren er den første generation i 11 liters serien i en Euro 5 udførelse med 430 hk.

Siden testvognen er blevet produceret, har Volvo tidligere på året gennemført en omfattende opdatering af hele motorprogrammet, så den nye FM med den tilsvarende 11 liters motor nu har 450 hk.

Der er ingen tvivl om at Volvos FM-serie vinder langt hen ad vejen, når det gælder førerkomfort og brugervenlighed, specielt i førermiljøet.

Førerhusets gulv har en tilpas lav højde, et forhold der har stor betydning, når en chauffør skal træde ind og ud fra førerpladsen mange gange i løbet af en dag.

Ulempen ved den løsning er selvfølgelig at FM-serien har en motorkasse inde i førerhuset, som på frembyggede lastvogne i gamle dage. Motorkassen begrænser mulighederne for let at kunne gå fra førersiden til passagersiden, som det eksempelvis kendes fra FH-serien.

Med testvognens L2H3 Globetrotter LXL-førerhus har man dog masser af plads. Der er en indvendig ståhøjde på 2100 mm og samtidig rigtig god plads til at stuve sit grej i de velplacerede skabe, hvoraf flere har jalousilåger. Førerhuset bærer præg af, at mange kunder har fået deres ønsker opfyldt til et moderne førerhus.

Køjerne har også en god størrelse og vognen er absolut anvendelig til at overnatte i, også selv om det skal ske flere gange om ugen.

Hele førerpladsen er formidabel konstrueret med det hele placeret lige omkring føreren. Man kan hurtigt få et overblik over det, man har brug for at kunne kontrollere og indstillingsmulighederne er mange, både m.h.t farver og hvilke data man gerne vil kunne se under kørslen.

Rattets og førersædets indstillingsmuligheder er helt eminente i testvognen, som er udstyret med et rigtig godt førersæde. Det er muligt at finde en god stilling i sædet og det er let at skifte siddestilling.

Udsynet gennem forrude og sideruder er brillant. Spejlene på spejlarmene har en sprække mellem det store spejl og widvinkelspejlet. A-stolpen fylder godt nok meget i udsynet, når man fra førerpladsen skal kigge til højre, men der er jo som bekendt sjældent roser uden torne.

Volvos lysarrangement inde i førerhuset er også helt i top og dækker mildt sagt et hvert behov døgnet rundt. Bordarrangementer opbevaringsrum til forskellige småting er lige inden for rækkevidde, når man sidder i førersædet. Det er virkelig godt.

Eneste kritikpunkt er trækudstyret til at sætte i fronten på vognen, hvis der er behov for at bugsere. Det sidder lige under passagersædet, og der bør kunne findes en mere velegnet plads.

I testvognen er hjertet Volvos nye motor i 11 liters serien. Den er meget smidig og arbejdsvillig, og den kan efter min mening samtidig køres meget brændstoføkonomisk.

På min testtur, der strakte sig over en strækning på 287 km tværs over Danmark med blandede vejforhold, holdt jeg således et gennemsnit på 3,53 km pr liter.

Motoren har en flad momentkurve i omdrejningsfeltet fra 1100 til 1350 omdrejninger i minuttet, hvor den afgiver maks.ydelse på 2100 Nm. Maksimalydelsen i hk afgives tilsvarende fra 1500 omdrejninger til 1950 omdrejninger i minuttet, og udnytter man motorens karakteristik, så er der gode muligheder for at køre økonomisk.

Hjernen i vognen er Volvos meget roste I-shift gearkasse, der i testvognen også er udstyret med I-roll funktionen, så vognen ruller i friløb, når der er mulighed for det. Gearvælgeren sidder perfekt i FM.

Mange andre lastbilmærker har efterhånden flyttet vælgeren op i instrumentbrættet og det er også en god løsning. Men efter den i Volvo er blevet flyttet lidt ud fra førersædets kant er det blevet en rigtig god løsning.

I-shift skifter helt fantastisk, og transmissionen finder hurtigt det korrekte gear, hvis vognen f.eks. har rullet i friløb eller man har drejet om et hjørne og der igen skal trækkes. Ingen mislyde - den skifter bare.

Som chauffør kan man vælge om man vil køre i automatik eller måske i manuel. Hvis man vælger manuel, kan man selv skifte gear. Vil man spare brændstof er det en god idé selv lige at geare op lidt før end bakken slutter, når man er på vej op, fordi gearkassen skal nå at registrere at bakken er slut inden den foretager sig noget. Gearkassen har ingen øjne – endnu, måske kommer det?.

FM kører fortrinlig og har en god forbindelse med vejbanen. Styretøjet styrer sikkert gennem kurverne samtidig med at man har en tilpas blød affjedring. Undervognen virker velafstemt med parabelaffjedring i for og luftaffjedring på bagakslen.

Bremserne fungerer godt og her er der virkeligt sket noget de sidste 5 år - ikke bare hos Volvo. Volvo FM har som mange andre Volvo-modeller en VEB-motorbremse og den virker meget tilfredsstillende.

Man kan godt undre sig over, at der ikke er flere af konkurrenterne der har luret Volvo kunsten af.

Hvis det regner under kørslen aktiverer man blot kontakten til viskerne, så regnsensoren ude på forruden automatisk styrer visker-tempoet. Det virker helt perfekt. Man forstår slet ikke, at ikke alle lastvognsmærker tilbyder regnsensor.

Volvo FM er alt i alt et rigtig godt bud på en moderne, smidig lastvogn til alsidige transportopgaver - og det er uanset om de bare skal køre fra Korsør til Nykøbing Falster eller vognen skal rulle mellem Stockholm og Rotterdam.