VBG-direktør Per Mikkelsen ser økonomiske fordele ved et ensartet regelsæt i hele Europa. Men Danmark har droppet E-mærkningen af tilkoblingsanordninger.

Færdselsstyrelsen har tidligere på året foreslået, at tilkoblingsanordninger skal godkendes ved en såkaldt E-mærkning (EU-direktiv EU94/20). Hele tilkoblingsanordningen inklusiv trækbomme m.v. skulle være omfattet af mærkningen – men forslaget blev - efter modstand i høringsfase - trukket tilbage.

Men det er ikke videre heldigt, mener adm. direktør Per Mikkelsen ved VBG i Ejby, der netop er producent af blandt andet koblingsanordninger.

- Der er mange følelsesmæssige kommentarer fra branchen og det er forståeligt. Men der skal findes et ”værktøj” til at håndtere køretøjer, som er specialopbygget, siger Mikkelsen.

Han frygter ikke, at E-mærkningen vil koste arbejdspladser.

- Det handler tværtimod om at bevare arbejdspladser i Danmark.

- De danske opbyggere og øvrige leverandør kan noget specielt, men ved ikke at leve op til de minimumskrav som direktivet omfatter, så vil de danske opbygninger i fremtiden ikke kunne afsættes andre steder end i Danmark, vurderer Per Mikkelsen.

Det betyder også noget, når køretøjerne skal afsættes som brugte enheder.

- Vi har i år været involveret i flere af disse sager, hvor en virksomhed har opbygget køretøjer, som er leveret og indregistreret i Danmark. Disse køretøjer er efterfølgende blevet nægtet godkendelse i et andet EU land, forklarer Mikkelsen.

Årsagerne har bl.a. været gavlsæt, kofanger og ophæng, sideværn, som ikke havde dokumentation på en typegodkendelse.

- Andre EU-lande accepterer ikke bare et stykke A4-papir som det er normalt i Danmark. Og her taler vi om store omkostninger efterfølgende, mens det i virkeligheden ville have kostet småpenge, hvis der var blevet anvendt typegodkendte komponenter, siger VBG-direktøren.

Han peger endvidere på, at danske opbyggere også risikerer problemer med bagmonterede kraner.

- Der findes EU godkendte trækbjælker specielt fremstillet til disse, men branchen har ikke fundet det nødvendigt at anvende dem, siger Per Mikkelsen. Årsagen er vel ”vanens magt”.

- Som producenter har vi ikke noget andet valg end at efterleve de direktiver som kommer fra EU: enten er vi med eller også er vi ude, siger Per Mikkelsen.

Han stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvem der sætter niveauet for trafiksikkerheden i Danmark.

- Er det EU, embedsmænd, danske politikere, branchen eller ”plejer”, spørger Per Mikkelsen.

Han kan ikke forstå, at Danmark ikke gør brug af EU-direktivet, idet ikke mindst synshallerne efter hans mening ville få et ”professionelt værktøj”.

- En typegodkendelsesproces på udstyr til sammenkobling er ikke alene noget teoretisk. Der er mange faktorer som f.eks. dynamiske kræfter, tonnager, hastigheder, vejforhold, livscyklus på enhederne, og alt dette kræver praktiske test. Hvis ikke der foreligger et typegodkendelsesnummer og et godkendt certifikat, hvad er det så synshallerne godkender? spørger Per Mikkelsen, der er frustreret på branchens vegne.

- Jeg er af den opfattelse, at vi alle har et ansvar - ikke mindst de som har kompetence på området, siger Per Mikkelsen.

Typegodkendelsen er ifølge Mikkelsen kundens og samfundets garanti for at produkterne kan anvendes i de kombinationer, som anbefales af den enkelte leverandør.

- Min erfaring er også, at det altid vil være billigst at gøre tingene rigtigt første gang, og at indførelse af direktivet for størstedelen kun vil være en fordel, siger VBG-direktøren.

Han lægger dog ikke skjul på, at det vil kræve en vis forandringsparathed i branchen at ændre vaner.

Han ønsker derfor en dialog og et professionelt samarbejde med hele branchen omkring direktivet EU94/20 og kommende krav i forbindelse med ECWVTA.

- Det vil tjene os alle bedst på lang sigt, mener Mikkelsen.