23948sdkhjf

TX Logistik overtager kombi forbindelsen Taulov – Verona

TX Logistik AG, D-Bad Honnef, udvider sit europæiske netværk i den kombinerede trafik.

TX Logistik AG, D-Bad Honnef, udvider sit europæiske netværk i den kombinerede trafik.



Fra 1. januar markedsfører det private jernbaneselskab med egen gennemgående traktion forbindelsen Taulov – Verona, som indtil årsskiftet er blevet markedsført af kombioperatøren Kombi Dan A/S.

4 gange ugentligt kører toget mellem Taulov-Verona v.v, 2 gange ugentligt stopper toget også i Padborg.

Det første rundløb under navnet TX Logistik starter den 6. januar 2009.

- Vi kombinerer 2 gode produkter. Hidtil har Kombi Dan markedsført Taulov – Verona. TXL har markedsført Padborg – Verona. Disse 2 trafikker bliver fremover samlet i et produkt når TXL til årsskiftet overtager trafikken efter Kombi Dan, siger TXL-Direktør Raimund Stüer

Heltogene på 540 M transporterer trailere, veksellad og containere med full-load´s, samlegods samt temperaturreguleret gods til/fra primært Norge og Jylland. I Padborg bliver gods til/fra Syddanmark såvel som Nordtyskland læsset af/på togene. Kunderne består af store såvel som mindre danske speditionsfirmaer.

Traktionen i Danmark udføres i underentreprise af baneoperatøren CFL-Cargo Danmark. Mellem den dansk-tyske grænse og Italien kører TXL med egne flerstrømslokomotiver uden skift undervejs og tilbyder dermed en gennemgående service.

I foråret 2009 forventer TXL at have egen licens til det danske skinnenet.

Forbindelsen Taulov – Verona kobles op til det europæiske TX-netværk. I løbet af 2009 planlægges forbindelser Taulov – Herne, Melzo og Sydfranske Le Boulou.

Ab 1. januar er TXL etableret med eget kontor og 3 medarbejdere i Padborg.

Direktør for det nye selskab TX Logistik A/S er Jörg Nowaczyk som også leder Hamburg kontoret og er ansvarlig for udbygningen af den intermodale trafik i Nordtyskland og aksen Tyskland – Skandinavien.

General Manager Sales bliver den tidligere vicedirektør i Kombi Dan Michael Feidenhansl.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.848