23948sdkhjf

Meget flot og fleksibel trækker med aftagelig kran

Vognmandsfirmaet Jens Eriksen har kun få Euro 4-lastbiler tilbage.

Vognmandsfirmaet Jens Eriksen har kun få Euro 4-lastbiler tilbage.



Vognmandsfirmaet Jens Eriksen A/S i Fredericia har for nylig fået leveret en ny trækker med en aftagelig kran samt et par nye trailere.

Den nye krantrækker, der er en treakslet Volvo FH520 med en Euro5-motor og bl.a. I-shift gearkasse, er bygget op med en aftagelig kran af typen HIAB 288EP-5 HIDVO. Med anskaffelsen af den nye Volvo FH 520 med Euro5-motor, har Jens Eriksen A/S kun et par vogne tilbage i flåden som ikke er Euro5-certificerede.

Opbygningen på den nye kranvogn er lavet meget flot og stilfuld - langt ud over det sædvanlige. Kranens støtteben kan svinges op i luften, når de ikke anvendes og derved har man undgået at lave kedelige udskæringer i både vognens brændstoftank og værktøjsskab. Den slags udskæringer tager nemlig plads og er samtidig med til at gøre vognen kedelig at se på – specielt når kranen er taget af.

I bagenden har vognmand Brian Eriksen fået konstrueret en hæk med integrerede støtteben, så man stort set ikke kan se, at der er kran med tilhørende bagstøtteben på Volvoen, når kranen er afstillet. Den nye krantrækker er bl.a. velegnet til at laste grusprodukter og andre løsvarer med grab, for at transportere det på en tippeladstrailer.

Opbygningen af den nye Volvo er lavet af Sawo A/S i Kolding, mens chassiset er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Kolding, hvor salgskonsulent Jim Jensen har stået for salget.

Nye trailere

Fredericia-firmaet har samtidig fået leveret to nye trailere fra Lastas i Hedensted. Det er henholdsvis en ny letvægtstippeladstrailer, som kan rumme 28,5 kubikmeter, samt en ny maskintrailer.

Sidstnævnte udmærker sig ved bl.a. at være udstyret med 6,1 meter udtræk, en selvsporende aksel, et 5,4 ton hydraulisk spil, dobbeltvirkende hydrauliske ramper, elhydraulisk pumpestation, sideforbredninger og diverse afmærkningsmateriel. De to trailere er solgt af René Husballe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079