Sådan sparer du på de dyre dråber

Temadag: Trekantens Logistik Forum så på mulighederne for at spare på brændstoffet.

Det er ikke udelukkende den høje pris på diesel der er et godt argument for at spare på forbruget af diesel. Også i forhold til et bedre miljø er brændstofbesparelse en vigtig faktor.

Besparelser på dieselforbruget var genstand for en temadag arrangeret af Trekantens Logistik Forum og gennemført hos Transportbranchens Uddannelsescenter ved GateWayE45 i Vejle.

Selv om priserne på brændstof lige nu er på vej ned, er brændstofudgifterne stadig høje. Der er mange forhold, der bestemmer en lastbils brændstofforbrug: brændstoffets kvalitet, motorens tekniske tilstand, miljøniveau, vognens gearing, de forhold lastvognen kører under, vejrforholdene, dækkene, hastighed og nok så vigtigt chaufføren, der sidder bag rattet.

Faktisk er det chaufføren, der har den største indflydelse på brændstofforbruget: Chaufførens adfærd, evne til at læse trafik og afpasse sin kørsel derefter, brug af bremse og gaspedal spiller ind i brændstofregnskabet.

Endelig er der hele infrastrukturen, hvor politikere og embedsfolk har et stort ansvar. Mange steder er vejene for små, kryds er blevet bygget om til rundkørsler, som betyder flere opbremsninger og nye accelerationer – forhold som virkelig koster på brændstofforbruget, men som har øget sikkerheden.

Der er mange muligheder, for at nedbringe brændstofforbruget på et moderne lastvognstog. Skal man dele det op kan det koges ned til tre hovedgrupper: lastvogn, chauffør og system.

Cheføkonom Ove Holm fra Dansk Transport & Logistik slog desuden til lyd for modulvogntogsløsningen:

- Modulvogntog skal bredes endnu mere ud, hvis det skal batte noget i det store regnskab.

Der er ikke nogen tvivl om, at brændstofforbruget pr. transporteret kubikmeter eller ton gods falder væsentligt ved anvendelsen af modulvogntog, og dermed falder udslippet også til fordel for miljøet.

Leder af Gate Way E45, direktør Henry Dyrlund, kom med et lille eksempel fra cykelverdenen. Direktøren sagde, at det gælder om at køre lastbil som når man kører på cykel:

- Ingen kan finde på, at træde alt hvad man kan i pedalerne, når man ved, at lige forude skal man standse op for at dreje - så lader man cyklen løbe hastigheden af sig. På samme måde er der ingen, vil træde vildt i pedalerne lige før de skal køre ned ad en bakke, hvor de sekunder efter skal til at bruge bremserne.

Informationschef Mikael Friis fra Scania Danmark A/S redegjorde på temamødet for, hvordan den svenske lastvognsproducent tackler udfordringerne.

I sit indlæg kom Mikael Friis ind på de forhold, som har negativ indvirkning på brændstofforbruget på en moderne lastvogn: f.eks. klimaanlæg, indsugningen til intercooler, luftkøler, hjælpeudstyr af enhver art, motoren, luftmodstand, traileren eller påhængsvognen, chaufføren, drivlinen, luftaffjedringen, rullemodstand og udstødning.

Friis gav også et overblik over omkostningsstrukturen på en moderne lastvogn, der kører fjerntransport i Vesteuropa: lønnen til chaufføren udgør ca. 33 %, mens brændstoffet udgør ca. 27 %.

Spørgsmålet er så, hvor man skal lægge fokus: Skal det være på hjælpesystemer, lastvognen eller chaufføren?

Hvis vognmanden ønsker et aktivt program for økonomisk kørsel, kan Scania levere sine vogne med Ecocruise, som træder ind i chaufførens kørestil og f.eks. undgår at give gas, når vognen næsten er oppe på toppen af en bakke. På vej ned ad bakke vil vognen søge at holde hastigheden og øge hastigheden på vej op ad den næste bakke.

Mikael Friis peger på, at der også er store fordele ved at investere i lavere luftmodstand i form af for eksempel sideskørter og forlængelse af tagspoileren på en trækker, der kører med en høj trailer.

Til gengæld er det en rigtig dårlig idé at have ekstra lamper siddende på forkanten af førerhusets tag. Det koster brændstof.

Det er også hele vogntoget, der skal optimeres og ikke blot trækkeren. Brændstofforbruget kan nemlig variere op til 5 % mellem forskellige trailere af samme type. Det kan være simple forhold som, at der ikke er det korrekte dæktryk i trailerens hjul. F.eks. vil 1 bar lavere dæktryk udløse et ekstra brændstofforbrug på 0,6 liter pr. 100 km og et forøget dækslid. For at modvirke forkert dæktryk kan producenterne levere dæk-alarmer. Scanias TPM-system (Tyre Pressure Monitoring) giver omgående chaufføren besked ved for lavt dæktryk. Det overvejes i øjeblikket i EU-regi at gøre dette udstyr til et lovkrav.

Mikael Friis påpeger over for Danmarks Transport-Tidende, at det er vognmandens ansvar og i høj grad i vognmandens interesse, at der bliver afsat tid til at chaufføren kan få den fornødne instruktion i vognens egenskaber og vedligeholdelse.

- Hos Scania sætter vi traditionelt chaufføren i fokus og i fremtiden vil vi satse endnu mere på chaufførtræning, siger Friis.

Dækspecialisten Mads Fisker Knudsen fra Michelin slog hårdt på faktorer som korrekt dæktryk og de rigtige dæk til det rigtige brug.

Forkert dæktryk kan ødelægge brændstofforbruget. Selv om selve dækomkostningerne på en lastvogn kun er få procent, er dækkene alligevel med til at bestemme om den store post på brændstof, skal være stor eller lille.

Køres der med 20 procent for lidt luft i dækket øges rullemodstanden med hele otte procent. Også forkert belastning af aksler - og dermed dæk - koster dyrt på både brændstof- og slidtagekontoen.

Direktør Magnus Købke fra TSU Simulatorcenter A/S skar det ud, så det kunne forstås: chaufføren skal motiveres og dertil findes gode uddannelsesmuligheder. Bedre løn, bedre økonomi i virksomheden og et bedre miljø går hånd i hånd.

10 procent handler om chaufførens kendskab til vognen, 15 procent handler om evnen til at kære økonomisk, 25 procent er holdninger og 50 procent er træning og opfølgning, mener Købke.a

Ved at chaufførerne lærer deres vogne ordentlig at kende, herunder viden om motorens karakteristik, er der mange penge at hente for vognmanden. F.eks. er det vigtigt at chaufføren ved hvor lastvognens motor har sit største drejningsmoment, så der ikke køres med for mange omdrejninger inden der skiftes til et højere gear.

Magnus Købke siger at det tager op mod 3 måneder at lære at køre økonomisk. Men der er store penge at spare. Han gav et eksempel som i grove træk viser, at en vognmand med 100 lastvogne vil kan spare op til 1,4 mio. kroner på årsbasis. Det kræver blot en kursus-investering på ca. 45.000 kr. samt måske en udgift til afløsere i undervisningstiden på ca. 140.000 kr.

- Alt i alt vil det dog stadig give et plus på brændstofforbruget på 1,2 millioner kroner, siger Magnus Købke, der også lægger op til, at give chauffører en gulerod i form af en bonusordning for økonomisk kørsel.