Retten i Herning afholder skiftesamling over konkursboet Søndergaard Transport Haderup ApS.
Det konkursramte selskab havde adresse på Skolevænget 8 i Haderup. Skiftesamlingen afholdes der mandag den 27. oktober klokken 9.00 i Retten i Herning.
Ved mødet forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.
Vognmandsfirmaet blev taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Herning den 18. januar i år. Forud for konkursen var der sidste efterår fremsendt en anmodning om tvangsopløsning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Vognmandsfirmaet havde vognmand Connie Søndergaard Poulsen som ansvarlig leder og rådede ved konkursen over en enkelt tilladelse til godstransport mod betaling.