Selskabet Scanbig A/S, der hørte sammen med det konkursramte Egon Johansen A/S i Horsens, er netop sendt til opløsning.
Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er anmodning om opløsning, jf. aktieselskabslovens § 117, jf. § 118 sendt til skifteretten i Horsens den 22. september. I april måned udtrådte direktør Jette Luise Johnsen både af direktionen og bestyrelsen, og 1. juli fulgte de to bestyrelsesmedlemmer Gert Degnegaard og Michael Bach Jensen efter.
Virksomheden Egon Johansen A/S gik konkurs i begyndelsen af året. Både Egon Johansen A/S og Scanbig A/S havde specialiseret sig i transport af glas fra Benelux og Frankrig til Skandinavien.