23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tysk økonomi på vippen

Afmatning: Dansk eksport til Tyskland er på retur - men ligger stadig på et højt niveau

Afmatning: Dansk eksport til Tyskland er på retur - men ligger stadig på et højt niveau

Af Lars Lassen

Værdien af den danske eksport til Tyskland slog rekord i april med 9,8 mia. kroner, hvis man skal tro Danmarks Statistiks tal for udenrigshandlen. Derfor virker faldet til kun 8,2 mia. kroner i juli 2008 også ganske drastisk.

Men sammenligner man med tilsvarende måneder i de foregående år, så er der tale om ganske normale sæsonudsving.

Selv om dykket i kurven virker noget mere markant end i tidligere år og eksporten til Danmarks vigtigste samhandelspartner tilsyneladende har toppet, så er det værd at bemærke, at niveauet ligger væsentligt højere end tidligere år.

Transportbranchen kan til gengæld glæde sig over, at værdien af Danmarks import fra Tyskland tilsyneladende stadig ligger på den rigtige side af 10 mia. kroner.

Usikkerhed

Men tysk økonomi er trængt.

Tysk erhvervsliv ser nu lige så mørkt på fremtiden som for tre år siden. Det såkaldte Ifo-indeks, der måler tyske virksomheders forventninger til fremtiden, lå i august på 94,8. Væsentligt lavere end juli-tallet på 97,5 og økonomernes forventninger på 97,2.

At pessimismen ikke er ubegrundet ses blandt andet af, at den tyske industriproduktion udviklede sig negativt i juli. Væksten endte i -0,6 set på årsbasis mod et plus på 1,5 procent i juni.

Finanskrisen har også sat sig tydelige spor i Tyskland, som i resten af verden. Men tysk økonomi gemmer også på positive overraskelser.

Færre ledige

Arbejdsløsheden faldt i august med 40.000. Et fald der var tre gange højere end økonomernes forventninger. Samtidig var det 36. måned i træk, at arbejdsløsheden faldt i Tyskland.

Ledighedsprocenten på 7,6 mod forventet 7,8 udgør stadig en betydelig klods om benet på den tyske økonomi. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Danmark nede på 1,6 procent.

Tydelige spor

De senere års vækst i tysk økonomi har især været båret af en sund udvikling i eksporten af industriprodukter – ikke mindst til USA og Kina. Krisen i USA og den lave dollarkurs, samt en forventet neddrosling i Kina efter afslutningen på OL kan sætte tydelige spor i den tyske industriproduktion.

Den nuværende finanskrise vil formentlig også blive en væsentlig hæmsko for de senere års positive vækst, der ellers så ud til endeligt at trække Tyskland ud af hængedyndet efter genforeningen.

ll@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04