Forsøg: Andreas Andresen A/S har sammen med KK Transport investeret i 11 modulvogntog.
Direktør i Andreas Andresen A/S, Steen Sørensen, lægger ikke skjul på, at han er svært tilfreds med, at Aabenraa Kommune har sikret, at hans modulvogntog kan køre lige til døren.
- Vi er glade for, at vi har en erhvervsvenlig kommune, som selv ville investere i at udvide forsøgsområdet, så virksomhederne hernede kan bevare konkurrenceevnen, siger Steen Sørensen. Andreas Andresen er klar, til at køre med modulvogntog fra det øjeblik Vejdirektoratet giver grønt lys engang i november.
Selskabet kommer først og fremmest til at køre med modulvogntogene mellem Jylland og Sjælland samt på Sverige.
- I nogle tilfælde vil vi kunne køre dør-til-dør, fordi reglerne i Sverige er langt lempeligere. Det er lidt træls, at forsøget i Danmark er så ufleksibel, og at der tilsyneladende ikke bliver mulighed for dispensationer, siger Steen Sørensen.
Sammen med KK Transport har Andreas Andresen investeret i 11 modulvogntog.
- Vi har forberedt os på situationen og nu er vi spændte på, hvordan det kommer til at se ud i real life, siger Steen Sørensen.