23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transportmesse i skyggen af en krise

Branchen mødes: IAA-messen i Hannover på niveau med samme periode sidste år. Messecenter Herning melder allerede tæt på udsolgt til Transport 2009.

Branchen mødes: IAA-messen i Hannover på niveau med samme periode sidste år. Messecenter Herning melder allerede tæt på udsolgt til Transport 2009.

Af Lars Lassen

Usikkerheden i kølvandet på den globale finanskrise slår lange skygger, men spørgsmålet er om de er lange nok til for alvor at bremse appetitten på transportmateriel.

Arrangørerne af IAA var formentlig rigeligt optimistiske, da de i starten af juli gættede på omkring 2000 udstillere. En nærlæsning af udstillerlisten fra 10. september viser, at godt 1500 udstillere deltager – samme niveau som i 2006, hvor Europas største messe for erhvervskøretøjer slog alle hidtidige rekorder – både på antallet af udstillere, areal og besøgende.

I Messecenter Herning ser man dog lysere på udsigterne for næste forårs Transport2009.

- Vi er tæt på at have udsolgt. 95 procent af arealet er allerede afsat til udstillere her i uge 38. Til sammenligning så nåede vi først det niveau i uge 47 i 2006, så vi forventer lige så mange udstillere som på Transport2007, siger Claus Troelsen, der i en årrække har stået for salget af standplads på transportmesserne i Herning.

Al udstillingsplads var solgt, da dørene gik op til Transport2007, hvor omkring 300 udstillere deltog. Hvis den øgede interesse holder, vil der formentlig også være fuldt hus til Transport2009 – krise eller ej.

Andre går tilbage

Projektleder Henriette Træholt oplyser, at messecenteret har noteret en vis konjunkturfølsomhed i andre brancher som design og fødevarer.

Her går transport angiveligt mod strømmen med uændret eller måske endda stigende udstillerinteresse.

Claus Troelsen er ikke meget for at gætte på årsagen til at leverandører af transportmateriel og relaterede services til transportbranchen viser forhøjet interesse:

- Herning har et stort og interessant opland, der inkluderer vores nabolande, så udstillerne ved, at de får kontakt til rigtig mange kunder. Vi er den største transportmesse i regionen, så det er oplagt for de fleste, at det er vigtigt at deltage her.

Hvor mange udstillere i 2007 havde svært ved at følge med ordrebogen, så er markedet nok på vej til en normalisering.

Profilering

- Behovet for transport er måske ikke helt så højt, som det var sidste år, men det forsvinder jo ikke, bare fordi væksten tager af. Der skal stadig køres varer fra A til B, siger Claus Troelsen og peger på, at leverandørerne til transportbranchen også er så professionelle, at de ved at det er ekstra vigtigt at profilere deres produkter i nedgangstider.

Messecenter Herning afholder et kick-off møde for udstillerne i november.

- Her vil vi præsentere en række nye spændene tiltag, der skal få flere til at besøge messen, så vi i samarbejde med udstillerne kan finpudse vores markedsføring af messen og eventuelt tilføje nye initiativer, slutter Claus Troelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|