23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Djursland et skridt tættere på Europa

Forbindelsesvej til E45 og de to store udfletninger ved Skejby og Søften er dog ikke færdige før til næste år. Risiko for kaos.

Forbindelsesvej til E45 og de to store udfletninger ved Skejby og Søften er dog ikke færdige før til næste år. Risiko for kaos.

Af Finn Bjerremand

Det var en mere end 30 år gammel idé, der endelig blev fuldført, da – nu tidligere – transportminister Carina Christensen klippede snoren over, for at markere åbningen af et nyt stykke motorvej nord for Århus.

Den næsten 12 km lange firesporede motorvejsstrækning er en meget vigtig del i hele trafikafviklingen i den nordlige del af Århus - og ikke mindst en længe tiltrængt forbindelse til det sydlige Djursland og lufthavnen i Tirstrup.

Af samme grund har motorvejen E15, der også kaldes Skødstrup-motorvejen, fået tilnavnet ”Det sydlige hængsel” til Djursland.

Motorvejsstrækningen er en særdeles tiltrængt strækning i Østjylland, som har ventet mere end tyve år på løsningen.

Indtil åbningen af Skødstrup-motorvejen har al trafik fra syd mod Ebeltoft og Grenå været tvunget, til at køre via det ydre ringgadesystem i Århus og Grenåvej for at komme frem. Det har belastet trafikken i det indre Århus.

I den østlige ende løber den nye motorvej ud i den gamle motorvej ved Skødstrup/Løgten, som lidt længere ude bliver til motortrafikvej mod Grenå.

Det nye stykke motorvej er forsynet med gode til- og frakørsler til Århus’ opland og ved Skødstrup/Lystrup er der lavet en særdeles stor rundkørsel, som både er lastbilvenlig og samtidig er forsynet med en indre bro til cyklister og fodgængere, så trafikken kan afvikles sikkert for alle trafikanter.

Desværre er de to store udfletninger med tilhørende rundkørsler ved IKEA-krydset og motorvej E45 i den nye motorvejs vestlige ende, ikke klar endnu, så der er dømt trafikkaos morgen og eftermiddag ved Skejby, hvor det nye motorvejsstykke på nuværende tidspunkt ender i en hovedlandevej.

Rundkørslen og hele udfletningen forventes færdig næste år og i 2010 forventes hele strækningen fra IKEA-rundkørslen i Skejby og ud over E45 til Søften at være færdigbygget som en firesporet motorvej med den gamle landevej ved siden af.

Har anvendt slagger

Ved bygningen af Skødstrup-motorvejen har man anvendt mere end 200.000 kubikmeter slagger til nogle af de dæmninger som bærer vejen. Der har nemlig manglet råjord, til at fylde op med og derfor er der anvendt slagger, der er et affaldsprodukt fra affaldsforbrændingen.

Slaggerne indeholder miljøfremmede stoffer, og der er derfor truffet foranstaltninger til at sikre, at de skadelige stoffer ikke udvaskes og ender i grundvandet. Entreprenøren har sikret slaggerne mod indtrængende vand ovenfra ved hjælp af asfaltbelægningen og en ler-membran, og mod indtrængende grundvand med en effektiv dræning.

Skødstrup-motorvejen

Ved åbningen forventes Skødstrup-motorvejen at blive benyttet af 18.000 til 20.000 biler i døgnet – Ud af disse vil ca. 10.000 biler fortsætte ud på E45. Den samlede pris beløber sig til 600 mio. kr.

Der er afgravet, indbygget og udsat mere end 1.800.000 kubikmeter jord og der er tilført mere end 900.000 kubikmeter sand og grus.

Ny motorvej – nyt skilt

Med åbningen af den nye motorvejsetape mellem Skødstrup og Skejby i Århus fik bilisterne også et nyt skilt.

Motorvejen skal nemlig også benyttes af lastvogne, som transporterer skibscontainere til og fra containerhavnen i Aarhus.

For at kunne symbolisere dette er der kommet et nyt symbol i skilteverdenen: et containerskib med en container hængende oven over i en kran.

Symbolet, der er blevet godkendt i vejreglerne, er placeret på et skilt på den nye motorvej 15 ved Skødstrup i vestlig retning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|