Tre domme om parkeringsafgifter

Landsretten har netop afgjort tre sager om private parkeringsafgifter. Det er for længst afgjort, at man som fører af en bil skal betale, såfremt man parkerer uden gyldig billet. Men hvad nu, hvis man har gyldig billet, der blot ligger i bunden af bilen, eller man som arbejdsgiver har en ansat, der parkerer bilen ulovligt?

Sikkert er det, at de fleste bliver yderst irriteret, når de opdager en lille plastiklomme, som er stukket ind under vinduesviskerne med en ”venlig hilsen” og en kontrolafgift på typisk kr. 510. Om det er denne irritation, som har fået tre forskellige personer og firmaer til at føre hver deres sag hele vejen til landsretten for den blotte sum af kr. 510 vides ikke, men med de nye domme er der skabt klarhed over tre konkrete tilfælde.

I den første sag parkerede en bilist sin bil d. 15. maj 2006 på DSB’s parkeringsplads i Jyllandsgade i Ålborg. Parkeringspladsen blev administreret af EuroPark A/S. Bilisten var ansat som buschauffør hos Connex, og han var af arbejdet blevet udstyret med et parkeringsbevis, som skulle sikre ham parkering tæt på arbejdspladsen. Kortet var normalt placeret i en lille plastiklomme i forruden, men uheldigvis var denne – formenligt pga. manglende eller slidt lim – faldet ned i bunden af bilen. Derfor udstedte EuroPark A/S en hilsen bilagt et girokort på kr. 510. Chaufføren mente ikke, det kunne være rigtigt, at man som indehaver af en gyldig parkeringshjemmel skulle betale en kontrolafgift. Dette til trods for, at det fremgik af kortet, at dette skulle placeres synligt, og at manglende iagttagelse heraf ville medføre en afgift. Landsretten gjorde derfor også helt rigtigt kort proces og dømte bilisten til at betale med den helt simple begrundelse, at bilisten ved indkørsel på pladsen havde accepteret de vilkår, der gjalt for parkering. Det ville også vække undren, om man ikke var bundet af de vilkår man selv har accepteret, så længe disse ikke er urimelige, hvilket landsretten bemærkede, de ikke var. Byretten var nået til det modsatte resultat.

Helt så simpelt forholdt det sig ikke i den næste sag. Her havde en medarbejder d. 16. december 2005 parkeret en varebil på en parkeringsplads, som også var kontrolleret af EuroPark A/S.

EuroPark A/S udstedte girokortet til virksomheden, der som ejere af bilen efter EuroPark A/S’ opfattelse hæftede for sine ansattes handlinger. Heroverfor gjorde firmaet gældende, at den ansatte naturligvis ikke havde haft fuldmagt til at parkere bilen ulovligt, hvilket også fremgik af ansættelseskontrakten, hvor det stod, at arbejdsgiveren ikke hæftede for parkeringsafgifter eller hastighedsovertrædelser. Dette er et sædvanligt vilkår i en ansættelseskontrakt. Også her ændrede Landsretten byrettens afgørelse og dømte arbejdsgiveren til at betale parkeringsafgiften. Landsretten udtalte, at de lagde til grund, at parkeringen var foretaget i arbejdstiden og i arbejdsgiverens interesse, hvorfor arbejdsgiveren hæftede i medfør af reglerne om stillingsfuldmagt, som giver ansatte mulighed for at forpligtige arbejdsgiveren. Landsretten nævner det ikke, men det er naturligvis således, at man som arbejdsgiver har mulighed for at opkræve den ansatte parkeringsafgiften i sidste ende – i dette tilfælde direktørens søn.

Anderledes gik det i den sidste sag. I forbindelse med en familie-weekendtur til Søndervig lånte en far sin bil ud til sine tre sønner. De tre sønner benyttede uafhængigt af hinanden bilen den samme dag, og en af sønner parkerede bilen uden gyldig billet på en parkeringsplads, som blev administreret af EuroPark A/S. Efterfølgende ville ingen af sønnerne kendes ved parkeringsafgiften, og sagen blev således kørt mod ejeren af bilen.

Man kunne naturligvis fristes til at tro, at resultatet ville blive det samme som i sagen med arbejdsgiveren, men som landsretten bemærkede, skete kørslen alene i sønnens interesse, og dermed var betingelserne for at pålægge ejeren hæftelse ikke tilstede. Anderledes ville det således have været, om sønner havde afhentet ting for faderen, da kørslen dermed ville være sket i hans interesse. Byretten var nået til samme resultat.

De tre domme illustrerer helt grundlæggende aftale- og fuldmagtsret. Kører du således ind på en anden mands ejendom, og er der skiltet med særlige vilkår for parkering, er du bundet af disse vilkår, ligesom du i vid udstrækning som arbejdsgiver hæfter for dine ansattes gøren og laden.