Danmark gør klar til næste bro-projekt

Dansk og tysk transportminister skrev under på traktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt.

Danmark er efter Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbroen godt på vej til sit fjerde gigantiske broprojekt. Danmark og Tyskland har nemlig langt om længe indgået en formel aftale om den faste forbindelse over Femern Bælt-.

Transportminister Carina Christensen og forbundstrafikminister Wolfgang Tiefensee skrev under på en traktat om broprojektet, der ifølge planen skal åbne for bil- og togtrafik om ti år i 2018.

- Jeg er stolt over, at Danmark og Tyskland har indgået en traktat om den faste forbindelse over Femern Bælt. Et stort og vigtigt projekt for den danske regering. Femern Bælt-forbindelsen skaber markant bedre trafikforbindelser mellem København og Hamborg. Det betyder ikke blot øget kapacitet. Femern Bælt-forbindelsen forkorter rejsetiden og giver meget mere fleksibilitet for alle - både bilister, togpassagerer og erhvervslivet, sagde Carina Christensen.

Transportministeren fremhævede, at aftalen også betyder en markant styrkelse af jernbanetransporten og hun fastslog at forbindelsen vil gavne miljøet og aflaste trafikforbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark til gavn for hele landet.

Den faste broforbindelse vil ifølge Transportministeriet overtage gods, der i dag går over Storebælt, svarende til 40 hele godstog i døgnet og dermed frigøre kapacitet til anden transport.

- Femern Bælt-forbindelsen indebærer fordele for borgerne og erhvervslivet. Virksomhederne får lettere adgang til flere markeder. Det medfører lavere omkostninger og højere produktivitet. Det giver mere konkurrence til fordel for forbrugerne. Varer bliver billigere og udbuddet større, sagde transportministeren.

Hun vil i løbet af efteråret fremsætte en projekteringslov i Folketinget, der dels ratificerer traktaten fra dansk hold. Samtidig vil projekteringsloven give hjemmel til den lange proces med VVM-undersøgelser, geotekniske og sejladsmæssige undersøgelser, der skal gå forud for selve anlægsprocessen.

Der skal også foretages omfattende miljøundersøgelser, for at afdække konsekvenserne af broforbindelsen for miljøet. Først i 2012 vil Folketinget kunne vedtage en egentlig anlægslov, der fastsætter den konkrete tekniske løsning, inden projektet sendes i udbud. Broforbindelsen og de danske og tyske landanlæg skal ifølge planen stå færdig til brug i 2018.

- Vi vil helt klart bygge den bro. Vi har foretaget meget grundige beregninger og taget forbehold for en række forandringer – også en stigende oliepris. Men det ændrer ikke væsentligt ved trafikprognoserne, sagde Carina Christensen.

Dermed afviste hun alle spekulationer om, at Femern Bælt-broen kan ”falde sammen” endnu inden den er bygget.

Femern-forbindelsen binder hele Europa sammen, mener Wolfgang Tiefensee.

- Vi tager i dag første skridt til det der bliver Europas største anlægsprojekt. Det er et meget vigtigt byggeri, der ikke bare binder Tyskland sammen med sine nabolande i nord, men også binder hele Europa sammen, sagde Wolfgang Tiefensee ved underskrivelsen af traktaten.

Han forventer, at Forbundsdagen i Berlin vil ratificere traktaten i sommeren 2009 inden den nuværende regeringsperiode udløber.

- Jeg er stolt over, at det er lykkedes at nå frem til en politisk aftale mellem koalitionspartnerne i regeringen i Berlin. Det er kun lykkedes efter indgåede drøftelser og et meget grundigt forarbejde, hvor man har undersøgt konsekvenserne for erhvervsliv og økonomi, finansiering og miljø.

Wolfgang Tiefensee rettede en særlig tak til Carina Christensen og delstaten Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen, fordi de har bidraget væsentligt til at realisere projektet.

Tiefensee rettede også en tak til Carina Christensens forgænger Flemming Hansen – der også var til stede ved underskrivelsen af traktaten – samt til Peter H. Carstensens forgænger på ministerpræsidentposten i Slesvig-Holsten, Heide Simonis.

- De har leveret et meget professionelt stykke politisk arbejde og sørget for et meget grundigt forarbejde, der udgør det nødvendige fundament for et så ambitiøst projekt.

Slesvig-Holstens ministerpræsident havde svært ved at skjule sin begejstring:

- Det har været et langvarigt projekt. Nu går det ind i en afgørende fase imod en realisering. Jeg ser frem til 2018, hvor Slesvig-Holsten bliver bro mellem Skandinavien og Centraleuropa. Den faste forbindelse repræsenterer en stor mulighed – ikke bare for Slesvig-Holsten, men også for vores nabolande, fordi den vil styrke den økonomiske udvikling til gavn for beskæftigelsen, sagde ministerpræsident Peter Harry Carstensen.

Mens Danmark alene står med ansvaret for finansieringen af broforbindelsen og anlægsarbejderne i land i Danmark, så vil Tyskland for statsmidler finansiere udbygningen af motorvej 207 fra Heiligenhafen med fire spor op til Puttgarden. Samtidig bliver jernbaneforbindelsen mellem Lübeck og Puttgarden elektrificeret.

Såvel broforbindelsen som anlægsarbejderne på den danske side skal finansieres ved brugerbetaling, som det kendes fra Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Ud over selve den 20 kilometer lange broforbindelse med tosporet jernbane og firesporet motorvej, så udbygges jernbaneforbindelsen mellem Ringsted og Rødby til to spor hele vejen og strækningen elektrificeres.

Prisen for selve broen skønnes at blive på omkring 33 mia. kroner, mens anlægsudgifterne på land i Danmark beløber sig til yderligere syv mia. kroner.