Fra østeuropæisk fattiglus til et land i rivende udvikling. Volvo voksede i rekordfart.
Af Finn BjerremandRumænien betragtes af de fleste som et af Europas fattigste lande, hvor udviklingen har stået stille i mange år. Men sådan er det ikke mere. Det har den svenske lastvognsproducent Volvo blandt andet konstateret. De har fået en stor bid af landets lastbilmarked.
Sidste år var Rumænien ifølge adm. direktør for Volvo Romania SRL, Christian Coolsaet, det hurtigst voksende marked for Volvo.
I 2005 blev der solgt ialt 3000 tunge lastvogne, året efter 5000 og 2007 slog alle rekorder med et totalmarked på 11.000 tunge lastvogne.
Ud af disse havde Volvo i 2007 en markedsandel på 24,4 procent (lastvogne over 18 ton) svarende til cirka 2700 enheder.
Guldskrift- Sidste år var et kanonår, siger adm. direktør Christian Coolsaet. Jeg sagde da også til mine medarbejdere, at de kunne skrive det med guldskrift – det vil aldrig komme til at ske mere. Vi vil aldrig opleve, at sælge så mange nye lastvogne med så få medarbejdere på blot et år – det sker kun en gang.
Der bliver heller ingen tid til at nyde succesen og hvile på laurbærrene.
– Nu skal hele organisationen, herunder specielt servicenetværket, tilpasses det store salg og leverancer af nye Volvo lastvogne, forklarer Christian Coolsaet.
– Vi oplever lige nu en tilbagegang i salget i forhold til 2007, men vi vil ikke nå ned på 2006-niveau - så det skal nok gå.
Prognoserne forudser et nyvognsmarked på omkring 9000 nye lastvogne i år.
Succes med finansieringNår Volvo - og til dels også Iveco - står så stærkt på det rumænske marked, skyldes det ikke mindst, at de to lastvognskoncerner har haft stor succes, med at tilbyde finansiering sammen med salget af de nye lastvogne.
Landet har gennemgået store forandringer ved tiltrædelsen af EU.
- Men det betyder også, at mange vognmænd, som måske har stået med en gammel Roman, der skulle skiftes ud har haft særdeles svært ved at finde finansieringsmuligheder, forklarer Coolsaet.
Volvo-vækstVolvo Trucks i Rumænien havde i 2005 en omsætning på ca. 800 mio. svenske kroner.
I 2006 nåede omsætningen over 900 mio. svenske kroner.
I 2007 slog Volvo alle rekorder med en omsætning lige under 2 mia. svenske kroner.