Mautstigning på ventemusik

De tyske delstater tøver med at godkende maut-stigning fra nytår.

Den tyske forbundsregerings planer om at hæve maut-taksterne markant fra 1. januar 2009 er stødt på uventet hård modstand i de tyske forbundslande. Her tøver flere delstatsregeringer med at godkende den nødvendige ændring af den tyske maut-lovgivning.

Lovændringen skal nemlig ikke kun godkendes i forbundsdagen, men også i forbundsrådet, der består af forbundslandenes regeringer.

Forbundslandenes tøven skyldes især en frygt for uønskede følgevirkninger af højere vejbenyttelsesafgifter på et tidspunkt, hvor samfundsøkonomien i forvejen er trængt.

Forbundsrådet skulle have godkendt forslaget i midten af september, men i skrivende stund kan det tidligst ske 10. oktober, når valget til landdagen i Bayern er overstået.

Yderligere forsinkelser kan betyde, at forhøjelsen af mauttaksten må udsættes. Men i Berlin frygter forbundsregeringen, at Forbundsrådet stemmer nej.

Det fik statssekretær Matthias von Randow fra det tyske forbundstrafikministerium til skrue bissen på.

- Hvis forbundslandene ikke godkender forhøjelsen af mauttaksterne, så går det ud over dem selv. Hvis ikke forhøjelsen af mauttaksterne bliver vedtaget i år, så betyder det at vi må udskyde infrastrukturprojekter for omkring 3,5 mia. euro, advarede Randow på et møde i Bremen. Han fastslog, at der var behov for et solidt fundament for finansieringen af den trafikale infrastruktur, hvis der skal sikres plads til forventede vækst i godstrafikken.

Randows politiske chef forbundstrafikminister Wolfgang Tiefensee var mere diplomatisk, da han samme dag i Berlin indtrængende bad både forbundslandene og transporterhvervet, om at acceptere forhøjelsen af mauttaksterne, så de kan træde i kraft 1. januar.

- Der er hårdt brug for indtægterne – blandt andet til støjdæmpning af jernbanen i boligkvarterer, sagde Tiefensee.

Tre ottendedele af mautforhøjelsen skal ifølge løfter gå til forbedringer af jernbaneinfrastrukturen.

Udsigten til højere maut-takster har fået en række tyske erhvervsorganisationer på barrikaderne. Seneste har organisationen BGL betegnet forbundsregeringens adfærd i maut-sagen som DDR-politik.

BGL mener, at statssekretær Randow bytter om på årsag og virkning, når han mener, at de nødvendige infrastrukturinvesteringer afhænger er nye maut-indtægter.

- Faktum er at forbundsregeringen ikke har afsat flere penge på finansloven til infrastrukturen siden mauten blev indført. Der bruges stadig det samme beløb, som der gjorde året inden mauten blev indført. Efterslæbet på vedligehold og udbygning af infrastrukturen skyldes manglede politisk vilje, hedder det fra BGL.