23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stabilt overskud på handelsbalancen

I juli steg Danmarks eksport af varer med en procent

I juli steg Danmarks eksport af varer med en procent

I juli steg Danmarks eksport af varer med en procent, mens importen af varer steg en anelse mere med 1,3 procent. Dermed blev overskuddet på handelsbalancen i juli næsten lige så stort som måneden før, nemlig 3,9 mia. kroner (sæsonkorrigeret, ekskl. skibe mv.).

Det meddeler Danmarks Statistik.

Set over de seneste tre måneder er den samlede vareeksport vokset med 3,6 procent, mens den samlede vareimport er forøget med 1,7 procent. Det gennemsnitlige månedlige overskud på handelsbalancen i de seneste tre måneder blev dermed på 3,6 mia. kr. sammenlignet med 2,6 mia. kr. i de foregående tre måneder.

Eksporten af maskiner og instrumenter er steget med 5,5 procent og eksporten af brændselsstoffer mv. er steget med 24,6 procent i maj-juni-juli. Det er især en kraftig vækst i eksporten af råolie i juni og juli, der har drevet den sidste post i vejret.

Der har i de seneste tre måneder især været stigende eksport til Sverige og USA, og stigende import fra Tyskland og Norge.

Importen af maskiner og andet kapitaludstyr er vokset med 5,5 procent, mens der omvendt er importeret 3,6 pct. færre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|