23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havnene vinder fortsat markedsandele

En femtedel: Havnene får bedre og bedre fat om godstransporten herhjemme.

En femtedel: Havnene får bedre og bedre fat om godstransporten herhjemme.

Af Finn Bruun

De danske havne har i de seneste år lagt sig vældigt i selen for at få mere gods transporteret ad søvejen. Det er dels sket ved at satse på udbygning og modernisering – investeringerne er på et historisk højt niveau – og dels ved at markedsføre sig som alternativ til den traditionelle vej- og banetransport.

Senest har en opgørelse vist, at godstransporten mellem de danske havne er steget med hele 66 procent siden 2000. Således er den nationale søtransport mellem havnene ikke alene i fremgang, den vinder også markedsandele: Søfarten står nu for 19 pct. af godset, hvor andelen for syv år siden var 13 procent.

- Godset skal frem uanset hvordan, så man må sige, at den nationale søfart har bidraget væsentligt til at mindske trængsel, vejslid og udledning af CO2, påpeger Jakob Svane, Danske Havne.

Stabil vejtransport

Det samlede nationale transportarbejde er steget med 1,5 mia. tonkilometer, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik, som Danske Havne har bearbejdet.

Vejtransporten ligger nogenlunde stabilt omkring 11 mia. tonkm med udsving på ca. en halv mia. tonkm - dog med en stigende tendens de sidste tre år.

Selv om vejtransporten har haft en samlet vækst på 7,3 procent fra 2000 til 2007 er markedsandelen faldet med 3 procentpoint.

Til sammenligning tegner søtransporten sig for en fremgang i markedsandel på 6 procentpoint. Det er hovedparten af væksten i det samlede nationale transportarbejde.

Samtidig noterer Danske Havne, at banetransportens andel nu er så lille, at den nationale banetransport må betegnes som ”ubetydelig”.

De godstyper, som nu i højere grad transporteres med skib, er råolie, tørlaster som sten, sand, grus, træ og kul. Hertil kommer enhedsgods som containergods og færgegods.

- Tallene er endnu et bevis for, at søtransporten og havnesektoren i Danmark er i stærk vækst, fremhæver Danske Havne.

Havn og havn imellem

Der er klare statistikker for de godsmængder, der kommer til Danmark, men når den udenrigs godstransport med skib bliver til indenrigs transport efter omlastning i havnene sendes videre med skib, tog og lastbil duer tallene ikke længere.

Nationalt fragtskibsgods, der sendes mellem to danske havne, tæller dobbelt i såvel havnestatistikken som i lastbilstatistikken, derfor må man ty til opgørelse i tonkilometer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|