23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

WFS stadig på sidelinien

På vej: Kolding-afdeling er endnu ikke clearet til handling uden for lufthavnen.

På vej: Kolding-afdeling er endnu ikke clearet til handling uden for lufthavnen.

Af Herbert Nielsen

- Vi må erkende, at vi ikke endnu er nået så langt, som vi havde håbet.

Det siger terminalchef Thomas Petersen fra den nyetablerede WFS-afdeling i Kolding..

- Vi er ikke clearet til at tilbyde handling uden for lufthavn. Vi kan tilbyde tjenester som drop & pickup terminal. Det vil sige, vore kunder kan indlevere eksportgods, der skal flyves med et hvilket som helst luftfartsselskab ud af Danmark. Er det et selskab, der håndteres af WFS i Københavns Lufthavn, går det direkte ud i verden derfra. Er det gods til et selskab, der ikke håndteres af WFS i København, bringer vi det videre til den handlingagent, der håndterer pågældende selskab. Så enkelt er det: Vi bringer godset frem til lufthavnen, og dér foregår så sikkerhedschecket. Og først dér bliver godset i realiteten til luftfragt, forklarer Thomas Petersen.

Terminalchefen forklarer, at selskabet er afhængige af Statens Lufthavnsvæsens godkendelser:

- Derfor arbejder vi tæt og loyalt sammen med SLV, og vi forventer endeligt - efter nogen forsinkelse - at få sikkerhedsgodkendelsen i september. Med den i hånd kan vi folde vores Kolding-terminal fuldt ud, og med de tilkendegivelser, vi foreløbigt har fået fra mange speditører, er jeg sikker på, at det vil blive en succes.

Lige ud ad landevejen

- Vores filosofi er jo enkel: Vi ligger med vores lille drop & pickup terminal på lejet grund lige klods op ad Jyllands bedste infrastruktur. Vi skal ikke køre godset ad trange veje, filtret ind i lokaltrafik og transporter til byggepladser. Vi ryger direkte ind på det jyske motorvejsnet, hvorfra det går direkte mod Københavns Lufthavn, forklarer Thomas Petersen.

Og omvendt har kunderne lige så let adgang til terminalen.

- Det samme gælder for så vidt den anden vej, hvor vi let modtager det fortoldede luftgods til nedbrydning og udlevering her i Kolding, siger Thomas Petersen.

WFS mangler dog stadig den fornødne dispensation fra Skat.

- Det arbejder vi hårdt på at få. Vi ønsker ikke at omgå eller tilsidesætte nogen som helst regler for spillere i dette marked. Vi ønsker blot at få de fornødne lovmæssige tilladelser, så vi kan sætte fuld skrue på vores nye aktivitet. Markedet venter på det, siger Thomas Petersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01