Det er mere realistisk nu, siger Dansk Transport og Logistiks EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.
- Europa-parlamentarikerne er begyndt at se mere virkelighedsnært på brugen af biobrændstoffer. Transporterhvervet kan kun være tilfreds med, at Europa-Parlamentet vil gøre EUs ambitiøse mål for biobrændstof realistiske, siger Larsen, efter afstemningen i Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi om et forslag om vedvarende energi herunder biobrændstof.
Forslaget skal nu forelægges Parlamentets samlede forsamling inden udgangen af 2008 og samtidig skal Parlamentet forhandle med medlemslandene i Ministerrådet og med EU-Kommissionen, så alle parter kan blive enige i sidste ende.
Det nye forslag indebærer skærpede krav til produktionen af biobrændstof for at sikre, at anvendelsen af biobrændstof bibringer reelle miljøfordele. Desuden skal der mere realistiske mål for mængderne af biobrændstof, der skal anvendes. Endelig vil man sikre, at der kun i mindst muligt omfang bruges fødevarer som majs, soja og korn til at producere biobrændslen.
- DTL har hele tiden fastholdt, at hvis lastbilerne skal køre på biobrændstof, skal det være en reel gevinst for miljøet. Biobrændstof skal være både bæredygtigt og mindske udslippet af CO2. Lastbilerne er ikke tjent med at udskifte råolien med biobrændstof, hvis det skaber de samme miljøproblemer og andre sociale og økonomiske problemer, siger Søren Hyldstrup Larsen.
En af de store udfordringer har været dels at sikre, at fødevare ikke anvendes til produktionen, dels at biobrændstof reelt reducerer udslippet af CO2.