23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske svinetransportører mange gange bedre end deres rygte

Svinedødelighed på danske svinetransporter er verdens laveste.

Svinedødelighed på danske svinetransporter er verdens laveste.

Det hævder Slagteriernes Forskningsinstitut, der hvert år opgør hvor mange slagtesvin, der omkommer under transport og efterfølgende opstaldning på Danske Slagteriers medlemsvirksomheder.

Ifølge forskningsinstituttets statistik for 2007, så var der en dødelighed på 0,07 promille under transport til slagterierne og 0,06 promille i slagtestaldene.

Det vil sige, at for hver gang, der bliver transporteret 100.000 svin, så døde kun syv. Et tal, som er markant lavere end i eksempelvis vores nabolande.

- Vi er glade for verdensmesterskabet. Vi vidste det godt selv, og vi har haft titlen længe, men offentligheden har jo desværre et noget andet syn på os. Det har også præget lovgiverne, der har givet efter for den negative mediefokus på dyretransporterne. Politikerne har indført både klippekortsordning og forhøjede bøder, der gør det sværere for netop de danske transportører, udtaler formanden for dyretransportørernes erfa-gruppe under DTL, Ove Broch, Gjern.

Han konstaterer, at de danske særregler på området, har stillet danske dyretransportører dårligere i konkurrencen med de udenlandske aktører på markedet.

Laveste dødelighed i 30 år

Transportdødeligheden har nået det laveste niveau i de 30 år, hvor opgørelsen har fundet sted. Undersøgelsens bagmand, seniorkonsulent Leif Christensen fra Slagteriernes Forskningsinstitut, er sikker på, at tallene viser, at Danmark har verdens laveste transportdødelighed for svin. Og den position har de danske transportører haft gennem snart mange år, skriver DTL.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|