23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny hjemmeside skal friste de unge

Fremstød: Det Blå Danmark har behov for menneskelige ressourcer. Derfor er tilgang af dygtige unge altafgørende.

Fremstød: Det Blå Danmark har behov for menneskelige ressourcer. Derfor er tilgang af dygtige unge altafgørende.

Af Finn Bruun

Kampagneleder for det Det Blå Danmarks rekrutterings-indsats – World Careers – Paula Larrain er i gang med at trykke på alle de kontakter, som kan skabe forbindelse til de stadig mindre årgange af unge. De bliver via internet, mobil, hjemmesider, interaktive udfordringer mm, inviteret med til, at blive en del af succesen i dansk søfart.

I centrum står en ny-designet hjemmeside, hvor interesserede kan klikke sig frem til levende informationer om hele Det Blå Danmark og den sværm af muligheder, der byder sig.

- Vi har brug for de unge. Derfor må vi møde dem med overalt, hvor de færdes. Og det vil i høj grad sige på de nye medier. Vi skal på den mest tidssvarende måde præsentere alt det, vi har at byde på, siger Paula Larrain.

Se det selv

- De unge bruger primært internettet som deres medie til information og underholdning. Derfor har vi produceret en ny introduktionsside til hjemmesiden og kører samtidig en omfattende annoncekampagne på nettet, siger kampagnelederen, som selv optræder ”live” på hjemmesiden.

Her er hun i rollen som vært for branchen, hvis fem segmenter bliver præsenteret aktivt gennem små film, der næsten får skumsprøjtet til at pible ud gennem skærmen. Samtidig får de unge på en kort og kontant måde vist, hvad det handler om uanset om det skibe, shipping, maritim industri, offshore eller maritim service, de er interesserede i.

Ingen afmatning

Samtidig med den nye hjemmeside går World Careers også på mobilen med en splinterny mobilhjemmeside og vil i løbet af efteråret også være til at se i nye biograf- og TV-reklamer.

Det kan godt være, at huspriserne falder, og de bekymrede taler om afmatning, men i det Blå Danmark er der fri bane og fuld fart frem for alle, der vil være med.

En arbejdsplads i det Blå Danmark kan give en flot udsigt – også til en lovende karriere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|