23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fra mange til få lagre

Centralisering: Danfoss har sat gang i den store lager-kabale. Fra mere end 20 til ét lager i Europa.

Centralisering: Danfoss har sat gang i den store lager-kabale. Fra mere end 20 til ét lager i Europa.

Af Gwyn Nissen

I midten af 90’erne opstod de første tanker hos Danfoss om at etablere centrale distributionscentre i stedet for nationale lagre. På det tidspunkt havde Danfoss over 20 lagre alene i Europa.

- Det var koncernens globale tankegang, der nu også blev overført til logistikområdet, forklarer Torben Christensen, administrerende direktør i Danfoss Distribution Services A/S.

Danfoss havde dels mange penge bundet i de mange lagre, der var store transportomkostninger, samarbejdet mellem lagre og fabrikker var ikke optimalt (langsomme tilbagemeldinger i forbindelse med for eksempel øget efterspørgsel) og de nationale lagre kunne risikere, at løbe tør for varer.

- Overfor det stod, at de nationale lagre hurtigt kunne få varen ud til kunden. Da arbejdet blev sat i værk, handlede diskussionerne da også mest om hurtighed. Men i dag taler vi om pålidelighed og tilgængelighed. Vi er sikre på at have varen på hylden og pålideligheden fra lageret er i dag 99,9 procent, siger Torben Christensen.

Først Nordeuropa

I 2000 traf Danfoss beslutning om, at samle lagrene i Skandinavien, Benelux og Tyskland i et fælles distributionscenter ved motorvejen i Rødekro/Aabenraa. Lagret stod færdigt i januar 2002 og blot to år senere blev det besluttet, ikke kun at samle hele Nordeuropa, men hele Europa på ét og samme distributionscenter.

- Vi havde overvejet, at etablere et centrallager i Sydeuropa, men vi kunne se, at centraliseringen var en succes, siger Torben Christensen, der blandt andet lukkede et centralt Donauregion-lager i Østrig ned, som han ellers få år forinden havde været med til at opbygge.

- Der var da også skepsis flere steder i de enkelte landes salgsafdelinger, men da de selv oplevede fordelene. Den dag i dag tror jeg, at der ikke er mange i Danfoss, som sætter spørgsmålstegn ved om det var en rigtig beslutning, forklarer Torben Christensen.

Al verdens lagre

Efter at Danfoss har centraliseret de nationale lagre i Europa til ét centralt lager i Rødekro/Danmark er de næste skridt:

Centralisering af lagrene i Nordamerika.

Overvejelser om centralisering i Asien. Foruden et lager i Singapore vil der dog fortsat være nationale lagre i Rusland og Kina, der anses som to selvstændige vækstmarkeder.

Centralisering af Mellemøsten i Dubai.

Rødekro-Aabenraa

230-240 ansatte er tilknyttet Danfoss Distribution Services i Rødekro. Heraf arbejder 160-170 i flerholdsskift på lageret, mens 70 arbejder i administrationen – herunder 30 speditører.

Der ekspederes dagligt op til 8000 bestillinger når der er mest travlt.

Distributionscentret håndterer varer, der svarer til cirka 40 procent af Danfoss’ samlede omsætning på omkring 24 milliarder kroner. Det gælder både produktion, der skal fra Danmark ud i resten af verden samt udenlandske varer, der skal fordeles i Europa.

Torben Christensen

Torben Christensen er 41 år og har oprindelig en økonomisk baggrund fra en årrække i Sydbank. De seneste godt 12 år har han været hos Danfoss og har blandt andet været udstationeret i Østrig. I sommeren 2000 kom han tilbage til Danmark og blev tilknyttet Danfoss Distribution Services i Rødekro/Aabenraa, hvor han først var økonomichef og it-ansvarlig og siden 2006 har været direktør og øverste ansvarlig for Danfoss’ logistik- og transportaktiviteter i hele verden.

gwyn.nissen@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|