Ingen søveje uden vej og bane

Lang ønskeliste: Havnene er klar til at spille en langt mere aktiv rolle i transport-billedet. Men det kræver bedre havne-veje i land og baneforbindelser.

16 større havne har konkret brug for bedre forbindelser snarest muligt. Det drejer sig om i alt 20 infrastruktur-projekter - 15 vejprojekter og fem baneprojekter - som havnene håber, at staten vil bidrage til, når den til efterår laver fremtidens investeringsplan for infrastrukturen. Havnenes ønskeliste koster hele 2,7 mia.kr.

Den klart største post er en havnetunnel under Marselis Boulevard i Århus, som kommer til at koste 1,6 mia. kr. og får de øvrige vej-projekter til at se små ud.

Nummer to, der når op på 150 mio. kr. er CMPs drøm om en tilslutningsvej i København til den nye Nordhavnsvej og motorvejen, mens Esbjerg investeringsmæssigt kommer ind på tredjepladsen med den aktuelle udbygning af de sidste 4 kilometer af motorvejen E20 ned til havnen.

Men også bane-investeringer er nødvendige for, at havnene kan styrke deres transport-indsats herhjemme tilstrækkeligt. Og jernbaner er noget, der koster penge.

Her topper Fredericia (ADP) med ønsket om en vigtig baneopgradering mellem havn og kombiterminal i Taulov til 200 mio. kr.

Esbjerg er udgiftsmæssigt lige i hælene med forslag om en ny godsterminal og spor syd om byen. Pris 170 mio. kr.

I Aalborg vil man have spor-renovering og ny sydlig kobling på ca. 300 meter, der anslås at koste 31 mio. kr.

Men også havnene i Randers, Kalundborg, Grenå, Horsens, Køge, Aabenraa, Kolding, Odense, Thyborøn, Nyborg, Hirtshals har million-krævende infrastruktur-projekter, der går lige fra omfartsveje, broudbygninger til udretning af sving.

Danske Havne har nu sendt ønskerne til minister og politikere med meddelelse om, at dette er, hvad der er nødvendigt for at koble havnene ordentligt på vej- og banenet.

Det er velkendt, at vejtrafikken mange steder er ved at blive forstoppet, og havnene peger på, at hvis de skal hjælpe med, at løse godstransport-opgaverne, så kræver det en mere effektiv og kø-fri infrastruktur i deres nærhed – eller baglandet, som de kalder det.

Samtidig fremlægger havnene et argument, som de venter nok skal hjælpe på sagen: Investeringer i havnes baglandsinfrastruktur vil kunne tjene sig hjem alene i sparede omkostninger til trængsel, støj, uheld, slitage, m.m. på de danske veje. Det fremgår af en COWI-beregning, som havnene har fået udført.

Havnene håber, at de 2,7 mia. kr. kommer med i regeringens investeringsplan her i efteråret - også fordi de hæfter sig ved, at de er med som et indsatsområde i infrastrukturkommissionens rapport.

Her ventes godsmængderne fordoblet inden 2030 – i vægt. Antallet af containere og trailere, der går via havnene, forventes imidlertid at stige langt mere: Muligvis en fire- eller femdobling i samme tidsrum.

På blot to år er godsomsætningen over de danske havne steget med mere end 10 procent til 110 millioner tons.

Havnene påpeger, at de står for 75 procent af hele den danske import og eksport, og at det er dem, der kan huse de nye transportvirksomheder, som har gods der skal samles. Derfor vægter havnene i stigende grad rollen som transportcentre, selv om de rent fysisk er meget forskellige.

Vanddybderne er forskellige og placeringerne varierer – nogle havne ligger i bymidte - og der er specialisering i forskellige godstyper.

Samlet ventes de 22 største havne at få en gennemsnitlig vækst i gods på 58,2 procent fra 2007 til 2025, hvilket er 3,23 pct. om året og målt i ton/m2 i havnene forventes der en samlet stigning på 11 pct. frem til 2025.