Container-specialisten Container Leasing Ltd går nye veje med dansk selskab med Per Schmeltz i spidsen.
Container Leasing, der er specialiseret i container-udstyr til den europæiske transportbranche, har oprettet selskabet CL Trailer Leasing A/S med Per Schmeltz som direktør. Schmeltz har mere end 20 års erfaring indenfor biludlejning samt trailerleasing. Han har været vicedirektør i Transamerica Trailer Leasing i Slandinavien og ligeledes arbejdet som salgs- og marketingdirektør for Hertz I Danmark.
- Det nye selskab får containerverdenen og trailer-verdenen til at smelte sammen. Der er mange firmaer, der er interesseret I begge dele – og de har måttet bruge to leverandører. Nu kan de nøjes med én, siger Per Schmeltz.
Han peger desuden på, at CL Trailer Leasing A/S satser på ikke kun, at give kunderne mulighed for at vælge ét standardprodukt, men i stedet give kunderne mulighed for at vælge fleksible løsninger.