23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et stort skridt for Europa

Traktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt underskrevet i København i dag

Traktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt underskrevet i København i dag

- En lille underskrift, men et stort skridt for Europa.

Sådan sagde forbundstrafikminister Wolfgang Tiefensee, da han i dag underskrev traktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt. Han forventer, at Forbundsdagen i Berlin vil ratificere traktaten næste sommer inden regeringsperioden for den nuværende koalitionsregering udløber.

Han underskrev traktaten sammen med sin danske kollega transportminister Carina Christensen i Københavns Havns gamle administrationsbygning ved Nordre Toldbod.

- Jeg er stolt over, at Danmark og Tyskland i dag har indgået en traktat om den faste forbindelse over Femern Bælt. Et stort og vigtigt projekt for den danske regering. Femern Bælt-forbindelsen skaber markant bedre trafikforbindelser mellem København og Hamborg. Det betyder ikke blot øget kapacitet. Femern Bælt-forbindelsen forkorter rejsetiden og giver meget mere fleksibilitet for alle - både bilister, togpassagerer og erhvervslivet, sagde Carina Christensen.

Transportministeren fremhævede, at aftalen betyder en markant styrkelse af jernbanetransporten og hun fastslog at forbindelsen vil gavne miljøet og aflaste trafikforbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark til gavn for hele landet.

- Femern Bælt-forbindelsen indebærer fordele for borgerne og erhvervslivet. Virksomhederne får lettere adgang til flere markeder. Det medfører lavere omkostninger og højere produktivitet. Det giver mere konkurrence til fordel for forbrugerne. Varer bliver billigere og udbuddet større, sagde transportministeren.

Hun vil i løbet af efteråret fremsætte en projekteringslov i Folketinget, der ratificerer traktaten fra dansk hold og dermed starter den lange proces med VVM-undersøgelser, geotekniske og sejladsmæssige undersøgelser, der skal gå forud for startskuddet til selve anlægsprocessen, der ventes at gå i gang i 2012.

Broforbindelsen og de danske og tyske landanlæg skal ifølge planen stå færdig til brug i 2018.

- Jeg glæder mig på hele Danmarks vegne over dagens aftale og ser frem til, at arbejdet med at projektere og planlægge den faste forbindelse over Femern Bælt kan starte, sluttede Carina Christensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03