DHL’s omfattende rationaliseringsplaner i USA overvinder alvorlig forhindring.
Det Deutsche Post ejede DHL har tabt milliarder på selskabets hjemmebane i USA. Derfor lancerede koncernen en omfattede spareplan, der betyder lukning af en lang række lokationer og den store hub i Wilmington i Ohio. DHL vil i stedet lade konkurrenten UPS varetage den fysiske logistik.
Det har vakt voldsomme protester og rationaliseringsplanerne er oven i købet blevet et tema i den amerikanske præsidentvalgkamp.
Men nu har US Department of Transport (der svarer til det danske transportministerium) afvist en stribe klager i sagen, der vil koste omkring 8.000 arbejdspladser i Ohio.
Hovedanke var netop samarbejdet med UPS, der blev hævdet var i strid med de amerikanske konkurrence- og monopolregler.
Men det har US Department of Transport nu afvist. Delstaten Ohio’s guvernør har dog ikke givet op og har nu bedt det det føderale justitsministerium om at vurdere sagen.